12. maj 2021
Dronningen trådte ud på trappen for at anerkende de fremmødtes lykønskninger.
gallery icon

Se billedserie

Dronningen trådte ud på trappen for at anerkende de fremmødtes lykønskninger.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Dronningens fødselsdag blev igen markeret trods corona

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Dronningens fødselsdag blev igen markeret trods corona
Fredensborg - 16. april 2021 kl. 13:33
Af Thomas Kellermann

Der var både behørig afstand til hinanden og jubelskrig, da flere hundrede borgere mødte op ved Fredensborg Slot for at markere Hendes Majestæt Dronningens 81-års fødselsdag fredag. Både polititetjente til hest og til fods var også til stede og måtte en enkelt gang bede de fremmødte rykke en anelse tilbage fra vejen, så soldaterne kunne gennemføre deres vagtskifte klokken 12.

arrow Læs også: Se billederne: Prins Christian til gudstjeneste med Dronning Margrethe

- Se hvor fine de er, sagde flere af de personer, der var mødt op og stod helt i front.

Det var også omkring klokken 12, Hendes Majestæt Dronningen trådte ud på trappen ved slottet og vinkede ud til de fremmødte, til deres store begejstring. Selvom det i år er anden gang, corona har sat en stopper for en større fejring af Dronning Margrethes fødselsdag, skulle det ikke være en kæp i hjulet på dem, der ønskede at markere dagen i bedste corona-stil, udendørs og med afstand, eller Hendes Majestæt Dronningen selv for at gå ud og anerkende de fremmødtes lykønskning.

Det blev da også til jubelråb i form af »wuhu«, »tillykke« og ihærdige klapsalver fra de fremmødte. Både første gang, dronningen kom ud, og et par minutter efter, da hun anden gang kom ud for at hilse en sidste gang på de fremmødte med en af sine gravhunde som følgesvend.

En af de fremmødte var Jette Mors, der også mødte op sidste år. Hun møder nemlig trofast op ved Fredensborg Slot den 16. april hvert eneste år, fortæller hun.

- Jeg bor ved Fredensborghusene, så det er dejlig nemt. Så selvfølgelig skal jeg herop og se dronningen og ønske tillykke. Sidste år kom dronningen også ud og hilste på. Det er så fint.

Jette Mors er ledsaget af sin gode ven og sin hund. Ligesom dronningen har hun nemlig også en gravhund.

- Ja, Rumle skal da også med, tilføjer hun.

Frederiksborg Amts Avis var tilstede ved vagtskiftet og de mange lykønskninger fra de fremmødte. Se billedserien i toppen af artiklen.

arrow Her skal Dronningen indvie monument for jøders historiske flugt
22. april 2021 kl. 14:42 Opdateret: kl. 14:41
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?