19. oktober 2021
Det kan blive en udfordring at få lov til at bygge på selve kysten. Med skitseprojektet vil Bjerre Strand Badelaug vise, at det kan lade sig gøre i stor respekt for landskabet. Skitse: Asger Risborg Jakobsen
gallery icon

Se billedserie

Det kan blive en udfordring at få lov til at bygge på selve kysten. Med skitseprojektet vil Bjerre Strand Badelaug vise, at det kan lade sig gøre i stor respekt for landskabet. Skitse: Asger Risborg Jakobsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Drømmen om en sauna tager nu for alvor form

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Drømmen om en sauna tager nu for alvor form
Fredensborg - 22. september 2021 kl. 18:27
Af Steffen Slot

Saunaen skal smyge sig langs skrænten og placeres i pagt med naturen og landskabet. Set oppefra vil den knap være synlig, fordi der skal gro noget grønt ind over taget, og fra Øresund vil vinduerne delvist reflektere havets overflade.

Materialerne bliver den samme hårde trætype, som de eksisterende broer og det nuværende anlæg er bygget af. Sådan kan man i stikord genfortælle planerne om en sauna for foden af skrænten ved Bjerre Strand.

I mange å har det været et ønske for Bjerre Strand Badelaug at få en sauna bygget på det idylliske sted, og nu glæder formanden Tue Meyhoff sig over, at der er indsendt en ansøgning om byggetilladelse.

- At vi har en byggetilladelse er afgørende for, at vi kan begynde at søge fonde om støtte til at opføre saunaen, Vi planlægger at opføre så meget af saunaen i naturmaterialer og genbrugsmaterialer, og vi har talt om mange ting undervejs. Tang som isolering, eksempelvis, men det går ikke, fordi det forvitrer og falder sammen. Så det bliver nok isolering med en slags papiruld, fortæller en begejstret Tue Meyhoff, der understreger, at designet af saunaen på enestående vis tager hensyn til det smukke kystlandskab.

Selve arkitekturen og justeringerne af det omkringliggende anlæg er tegnet af Asger Risborg Jakobsen ud fra de ønsker, som Thomas Westring og Tue Meyhoff er kommet med på vegne af badelaugets medlemmer.

På skitserne kan man se, hvordan den planlagte sauna er større end den eksisterende konstruktion, der mest af alt skaber tørvejr og lidt læ. Ud mod Øresund bliver der fra saunaen panoramavinduer, hvor man kan se ud - men ikke se ind. Selve vinduerne er tænkt i polycarbonat, som er sikret mod hærværk, skulle det ske. Stedet er om sommeren et yndet sted for festglade unge. I projektet er også et ønske om at forbedre tilgængeligheden i området ved at lave en ny trappe og sikre gelænder på begge sider.

Projektet skal nu myndighedsbehandles i Fredensborg Kommune for at vurdere, om det kan lade sig gøre, og om der skal dispensationer til at opføre en sauna på den attraktive beliggenhed.

Rejser du til udlandet i år?