22. november 2019
Hvad er god borgerinddragelse? Nye og gamle eksempler diskuteres. Foto: Allan Nørregaard
Hvad er god borgerinddragelse? Nye og gamle eksempler diskuteres. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Salg af grøn plet: Nu er der indlagt lyttetid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Salg af grøn plet: Nu er der indlagt lyttetid
Fredensborg - 20. december 2018 kl. 05:55
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På byrådsmødet mandag aften lagde et enigt byråd sig tæt op af det forslag til en borgerinddragelsesproces, som naboerne til Alexandra House-arealet har foreslået.

arrow Læs også: Klatsalg skrumper fra fire boliger til to - måske

Byrådet er ikke afvisende over for en arkitektkonkurrence for arealet, og inden rammerne for et udbud defineres, vil politikerne afvente resultatet af forårets borgerinddragelse. Hvorfor er det ikke sket automatisk?

Et synspunkt er, at det skyldes en årelang praksis med jordsalg, hvor borgerinddragelsen først er kommet, når politikerne har bundet sig til en købsaftale - og dermed er der kun få ting, der kan ændres.

Sådan lød det i byrådssalen fra Carsten Bo Nielsen (V), der stillede op til byrådet netop i protest over den fremgangsmåde, og han opremsede en lang række eksempler fra Torpenhusene i Humlebæk til Brønsholmdal i Kokkedal og ikke mindst lokalplanen for det nye plejecenter i Humlebæk, der var i høring, imens arkitekter og boligselskaber sad og tegnede på deres bud i udbudsrunden.

Lars Simonsen (R) mener ikke, at det står nær så slemt til, hvilket han også sagde i byrådssalen. Her genfortalte han, hvordan politikerne havde lyttet til protester over byggeri i haven bag Hegelsminde i Fredensborg og ændret på planerne, ligesom han huskede en lang proces med at sikre, at dele af det gamle Brønsholmdal blev bevaret som en del af bebyggelsen.

- Der er mange måder at lave en god borgerinddragelse, men det står klart for mig, at vi skal være mere tydelig i vores formidling af, hvornår et planlagt projekt kan stoppes eller ændres, siger Lars Simonsen, der ofte siger »Hellere et borgermøde for meget end et for lidt«, og samtidig erkender,at han ikke i august måned bad om at få et borgermøde om Alexandra House-arealet inden selve udbuddet.

Nu kommer borgerinddragelsen, og han forklarer forløbet med, at processen endnu ikke var endelig klarlagt i august. Carsten Bo Nielsen mener imidlertid, at der stadig er en kamp at kæmpe, før opfattelsen af borgerinddragelse ændrer sig.

- På det seneste møde i Plan-, Klima- og Miljøudvalget havde vi en sag med salg af jord til fire huse på Hasselhøj i Nivå. Det er en lille sag, og den kan ikke bære en stor borgerinddragelsesproces, men når der nu er en grundejerforening for området, skal der naturligvis holdes et møde med den, inden et salg. Det forslag kom der heldigvis opbakning til, fortæller Carsten Bo Nielsen (V).

Dagens artikler handler om borgerinddragelse, når store områder skal byudvikles.

I den første fase af salget af over 12.000 kvadratmeter jord bag Alexandra House blev borgerinddragelse bevidst fravalgt.

Der var først lagt op til borgerinddragelse efter et udbud af arealet, når en betinget købsaftale var underskrevet.

Sagen er blevet stor, fordi byrådet i Fredensborg Kommune i arbejdsgrundlaget og visioner for kommunen fremhæver, at kommunen lægger meget vægt på borgerinddragelse.

arrow Ballade om fire boliger: Boligejeres protest overrasker
23. maj 2019 kl. 19:18 Opdateret: kl. 16:58
arrow Klatsalg kan koste boligejere dyrt
23. maj 2019 kl. 05:54 Opdateret: kl. 15:15
grafik køb billede