14. december 2019
Besøgstallet på Louisiana er højt - og samtidig slår antallet af klubmedlemmer alle rekorder. Museet rundede det magiske tal 50.000 i maj måned - museet er blevet et sted, man besøger mange gange om året, også for at spise på hverdagsaftnerne. Pressefoto
Besøgstallet på Louisiana er højt - og samtidig slår antallet af klubmedlemmer alle rekorder. Museet rundede det magiske tal 50.000 i maj måned - museet er blevet et sted, man besøger mange gange om året, også for at spise på hverdagsaftnerne. Pressefoto
Foto: Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rekord: 52.113 mennesker vil have rabat på Louisiana

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rekord: 52.113 mennesker vil have rabat på Louisiana
Opdateret 13. august 2015 kl. 14:23
Fredensborg - 13. august 2015 kl. 04:12
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kunstmuseet Louisiana har sat ny rekord i antal solgte årskort, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Louisiana i Humlebæk har i flere år været Danmarks mest populære kunstmuseum, og nu har museet slået sin position fast som Nordsjællands mest populære spisehus og forsamlingssted, hvor kunst, musik og litteratur mødes i hverdagen.

Aldrig nogensinde før har antallet af stamgæster været så stort. I maj måned rundede museet de magiske 50.000 medlemmer af Louisiana Klubben, og tallet steg denne sommer til 52.113 solgte årskort ved slutningen af juli måned.

- Vi ønsker, at gæsterne skal have en god oplevelse, og stigningen i antallet af klubmedlemmer fortæller os, at folk har en god oplevelse, når de kommer på Louisiana, siger museets økonomichef, Carsten Skjøt, der samtidig kan glæde sig over museets højeste besøgstal i en juli måned i hele museets historie.

83.376 gæster lagde vejen forbi kunstmuseet i juli måned, hvor der også var en høj omsætning i museets cafe. Netop satsningen på årskort, god mad og høj kunstnerisk kvalitet er den rigtige vej at gå, vurderer professor Jon Sundbo fra Roskilde Universitet, hvor han har forsket i oplevelsesøkonomi.

- Når folk har et årskort, kommer de igen - og de køber lidt ekstra hver gang, de går igennem museet. Jo flere gange de kommer, jo flere ekstra ydelser køber de, siger professor Jon Sundbo og tilføjer:

- Det er helt rigtigt at kombinere flere ting, så gæsterne både kan komme efter kunst og mad. Louisiana arrangerer også musik og foredrag, og jo flere kombinationer, som man kan tilbyde publikum, jo bedre.

Kunstmuseet Louisiana indførte i 2008 aftenåbent fire af ugens dage som det første museum i Norden. Omtrent samtidig introducerede museet en foredragsrække under konceptet »Louisiana Live«, hvor kultur, politik og samfundet sættes til debat.