21. juni 2018
Vognporten i 2014, hvor Jørgen G. Berthelsen og de andre frivillige fra Nivaagaard Teglværks Ringovn havde travlt med at søge fondsstøtte til en restaurering. Foto: Lars Skov
gallery icon

Se billedserie

Vognporten i 2014, hvor Jørgen G. Berthelsen og de andre frivillige fra Nivaagaard Teglværks Ringovn havde travlt med at søge fondsstøtte til en restaurering. Foto: Lars Skov
Foto: Lars_Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Præmieregn over den gode arkitektur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Præmieregn over den gode arkitektur
Fredensborg - 21. maj 2018 kl. 11:12
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vognporten, Enebærhaven og et enfamilieshus op til skovbrynet blev hædret for flot arkitektur.

På rådhuset i Kokkedal har kommunen hædret en række bygninger og initiativer i Fredensborg Kommune.

Det skete med en tale fra borgmester Thomas Lykke Pedersen (S), hvorefter Lars Simonsen (R), formand for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget overrakte arkitekturprisen, to renoveringspriser og hædrende omtale.

Atelier Lise Juel har tegnet det nye énfamiliehus ved Gl. Strandvej 272 A til ejeren Stephanie Krups Mikkelsen. Det er et flot eksempel på et hus opført i et nutidigt og moderne arkitektonisk udtryk, uden at gøre et stort nummer ud af sig selv. I størrelse og proportioner forholder bygningen sig til de omkringliggende boliger og landskabet, så det på fornemmeste vis nænsomt tilpasser sig omgivelserne, lyder det om huset, hvis bygningskrop er lavt og tilbagetrukket ud mod vejen - ind mod skovbrynet rejser bygningen sig.

Vinderne af Arkitekturprisen 2018 fik også ros for materialevalget: Det olierede cedertræ i facaderne og det patinerede kobbertag indpasser sig i et flot samspil med skoven i baggrunden.

Formidling og fælleshus
Vognporten ved Nivaagaard Teglværks Ringovn fik den ene renoveringspris 2018, fordi vognporten er særlig vigtig i formidlingen af områdets historie for de besøgende. Den er nemlig indrettet som et sted, hvor man i tørvejr og historiske rammer kan høre fortællingen om teglværket. Bygningens proportioner er bevaret og de særlige »ruder es«-teglsten er genanvendt. Henrik Jespersen fra Alex Poulsen arkitekter og ingeniør Ole Ingvor Olsen fra Klaus Nielsen, Rådgivende ingeniører FRI A/S kan også glæde sig over rosen for veludført arbejde, der i udgangspunktet er båret af de frivillige kræfter ved Nivaagaard Teglværks Ringovn.

I mange år har Enebærhaven i Humlebæk, en bebyggelse fra 1970'erne, fremstået slidt og har været udfordret som boligområde, hvilket har gjort at der var et stort behov for en renovering.

»Karl Henning Sørensen arkitekter har udarbejdet en omfattende helhedsplan for Enebærhaven. Der er tale om en gennemgribende renovering, hvor bebyggelsen blanndt andet har fået nye facader, nye vinduer, der er blevet etableret nye boliger ved sammenlægning af mindre utidssvarende boliger. Enebærhaven har fået et nyt og flot fælleshus, der også huser fælles vaskeri og som danner ramme for mange sociale sammenkomster. De grønne udearealer er blevet imødekommende og indbyder til ophold og leg«, lyder det i begrundelsen for, at Enebærhaven under Humlebæk Boligselskab/Domea fik den 2. renoveringspris 2018.

Grundejerforeningen Fredensborg Søpark fik hædrende omtale for den store indsats for naturpleje og forskønnelse af området, dels ved hjælp af egne penge og ved at søge fondsmidler.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk