20. november 2019
De forbedrede forhold på stranden blev udskudt, fordi Kystdirektoratet var længe om at give tilladelse. I denne uge begynder arbejdet, hvor en rampe og et strandfortov skal etableres. Foto: Allan Nørregaard
De forbedrede forhold på stranden blev udskudt, fordi Kystdirektoratet var længe om at give tilladelse. I denne uge begynder arbejdet, hvor en rampe og et strandfortov skal etableres. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Populær strand: Nu er rampe på vej til kørestolsbrugere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Populær strand: Nu er rampe på vej til kørestolsbrugere
Fredensborg - 15. juli 2019 kl. 05:03
Af Christoffer Schyth Kjær
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Allerede sidste sommer skabte det debat, at det for kørestolsbrugere ikke er muligt at komme i vandet ved Nivå Strand. Der gik ikke længe, før pengene blev sat af i budgetforliget, så forholdene kunne forbedres inden denne sommer.

Fredag den 12. juli skrev Monica Lyllof, hvis ene datter sidder i kørestol, så i Facebookgruppen »Borgere i Fredensborg Kommune«, at arbejdet ikke var blevet sat i gang endnu, selvom hun for over en måned siden rykkede kommunen og fik at vide, at det skulle starte den 1. juli. Nu ser det dog ud til, at arbejdet endelige går i gang.

I kommentarfeltet til Monica Lyllofs Facebookopslag blev der nemlig efterfølgende kommenteret flittigt fra borgere, og også næstformanden for Social- og Seniorudvalget, Kristian Hegaard, meldte ind med en opklarende kommentar.

- Arbejdet skulle have været i gang allerede i foråret. Desværre gik der flere måneder ekstra, før Kystdirektoratet gav den nødvendige tilladelse på trods af ansøgningen blev fremsendt, som jeg har fået at vide allerede i 2018. Kommunen har derved ikke nølet i denne sag, skrev han og fortsatte sin kommentar med:

- Derfor er status nu: »Arbejdet går i gang torsdag i uge 28. Det tager 1 til 1½ uge at etablere strandfortov og baderampe. Arbejdet er blevet en uge forsinket, fordi der desværre har været længere leveringstid på de brædder, der skal bruges i vandet.«

Dermed ser det altså ud til, at det inden længe vil være muligt for kørestolsbrugere at komme i vandet ved den populære strand i Nivå.

grafik køb billede