22. juli 2019
Også sidste år skulle Den Kongelig Sommerballet have været forbi Fredensborg Slotshave, men den blev aflyst. I år lykkedes det til stort fornøjelse for de mange deltagere. Foto: Thomas Olsen
Også sidste år skulle Den Kongelig Sommerballet have været forbi Fredensborg Slotshave, men den blev aflyst. I år lykkedes det til stort fornøjelse for de mange deltagere. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Populær ballet gik over budget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Populær ballet gik over budget
Fredensborg - 10. juli 2019 kl. 05:02
Af Christoffer Schyth Kjær
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den Kongelige Ballet henrykkede i juni de mange fremmødte, da der yndefuldt blev danset på scenen i Fredensborg Slotshave. Og ja - der var mange mennesker til stede. 3500 mennesker besøgte den smukke Slotshave i Fredensborg, hvor de slog tæpper ud på græsplanen, inden de overværede forestillingen. Et stort tilløbsstykke, som også er endt med at blive dyrere end forventet.

Blot 500 personer flere end i Fredensborg overværede den yndefulde dans på Ofelia Plads i København, mens det ikke er til at hamle op med Kongens Have i Odense, hvor 6000 personer var til stede. I både Korsør, Herning, Sønderborg, Billund og Præstø kom der højest 2500, så balletten er altså ganske populær i Fredensborg.

Faktisk kom der mange flere mennesker, end forvaltningen og Kulturudvalget havde forventet forud for forestillingen.

- Vi havde regnet med, at der ville komme omkring 2000 mennesker, så det var helt fantastisk, at det blev til 3500. Vi kunne ikke drømme om en bedre aften, fordi vejret var så godt. Man kan jo aldrig vide, hvordan det arter sig, men det er også lidt charmerende, at der er noget, vi ikke selv kan bestemme. Det var en begivenhed ud over det sædvanlige, siger Ulla Hardy-Hansen (K), der er formand for netop Kulturudvalget i Fredensborg Kommune.

Det var et stort arrangement, som krævede en masse forberedelser. Der skulle betales for leje af Slotshaven, toiletter, vagter, samaritter, opsætning af scenen og oprydning bagefter. 125.000 kroner var der sat af fra Kulturudvalget, men det budget kommer ikke til at holde.

- Vi kommer til at sprænge budgettet, og det bliver nok med 50-75.000 kroner mere end det allerede afsatte beløb, forklarer Ulla Hardy-Hansen og lægger vægt på, at det store arrangement er god promovering for kommunen, fordi det tiltrækker mange mennesker fra andre steder i Nordsjælland.

Kommer Sommerballetten så tilbage? Ikke inden for de næste par år, men det skyldes ikke, at Kulturudvalget ikke vil have Den Kongelige Ballet på besøg igen. Tværtimod.

- Det er ikke noget, vi kan gøre hvert år - hverken økonomisk eller ressourcemæssigt. Men vi vil henvende os til Det Kongelige Teater igen om et par år, og så må vi håbe, at de vil komme tilbage hertil. Men det er ikke noget, vi bestemmer, siger Ulla Hardy-Hansen, der altså gerne ser de elegante dansere vende tilbage til Slotshaven i fremtiden.

Den Kongelige Ballet skulle også have danset for gæster i Kjellerup og Skørping, men de to forestillinger blev aflyst. I alt så 21.300 personer forestillingen.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede