24. oktober 2019
I den nærmeste fremtid kan det blive muligt at købe alkohol hos bageren - intet taler imod. Foto: Kim Rasmussen (arkiv)
I den nærmeste fremtid kan det blive muligt at købe alkohol hos bageren - intet taler imod. Foto: Kim Rasmussen (arkiv)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Populær bager vil sælge alkohol

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Populær bager vil sælge alkohol
Opdateret 20. maj 2019 kl. 16:21
Fredensborg - 18. maj 2019 kl. 12:07
Af Christoffer Schyth Kjær
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Inden længe kan man få sig en øl til sin croissant i bageriet, Antons, på Gammel Strandvej 3 i Nivå. I hvert fald hvis bageriets ansøgning om alkoholbevilling bliver godkendt.

Økonomiudvalget skal på det kommende møde den 20. maj behandle Antons ansøgning om at få tilladelse til at servere alkohol i bageriet med Klaus Antons som bestyrer. Og vælger Økonomiudvalget at følge forvaltningens anbefaling, går der ikke længe, før der kan langes alkohol over disken. Af sagsfremstillingen fremgår det, at forvaltningen råder til, at »der meddeles alkoholbevilling til Antons for en periode af 4 år samt Klaus Antons godkendes som bestyrer.«

I forbindelse med udvalgsmødet har Nordsjællands Politi videresendt bageriets ansøgning, der også gælder udeservering. Ifølge politiet er der ikke nogen eksempler på, at Antons forstyrrer byens orden, ligesom politiet heller ikke har kendskab til forhold, der skulle tale imod, at Antons for godkendt tilladelsen.

Ansøgningen om alkoholbevilling og udeservering har også været i høring i Team Miljø, der ikke har nogle indvendinger til selve ansøgningen og som vurderer, at der ikke vil være støjgener ved, at Antons får lov til at servere udenfor.

grafik køb billede