18. januar 2020
Chefpolitiinspektør Flemming Drejer og Jeanne Warming blev viet på restaurant da Oscar i Fredensborg lørdag.
Chefpolitiinspektør Flemming Drejer og Jeanne Warming blev viet på restaurant da Oscar i Fredensborg lørdag.
Foto: Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politichef tog ejer - men ville ikke have huset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politichef tog ejer - men ville ikke have huset
Opdateret 02. oktober 2012 kl. 14:17
Fredensborg - 01. oktober 2012 kl. 11:43
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Gennem tre måneder foregav chefpolitiinspektør Flemming Drejer fra Nordsjællands Politi, at det var huset, han var interesseret i. Men i virkeligheden var det den kvinde, som havde huset til salg, der havde vakt hans interesse en tilfældig dag i påsken 2010. Hun overgav sig dog ikke uden kamp.

Men missionen lykkedes, for i lørdags sagde Jeanne Warming ja til Flemming Drejer, da Fredensborgs borgmester Thomas Lykke Pedersen viede parret på Restaurant da Oscar i Fredensborg.

- I forbindelse med, at jeg skulle være fast stationeret i Nordsjælland, var jeg med min datter ude at se på hus. Så var der et hus til salg, hvor ejeren var mere attraktiv end huset, fortæller Flemming Drejer, der var chefpolitiinspektør på Bornholm, inden han kom til Nordsjællands Politi.

Det var rent tilfældigt, at chefpolitiinspektøren fik øje på huset i Fredensborg.

- Jeg er ikke så god til det med aftaler, så jeg gik bare ind og ringede på døren og spurgte, om jeg måtte se huset, hvad min datter syntes var meget pinligt, husker Drejer.

Alligevel var datterens kommentar, da de igen sad i bilen, at husets ejer vist også synes, at hendes far var sød.

Datterens vurdering gav Flemming Drejer mod til at blive ved de næste tre måneder. For Jeanne Warmings hjerte kapitulerede ikke lige med det samme.

- Jeg ringede til hende og sagde, at jeg gerne ville se huset igen. Men det gik ikke i første omgang, der blev jeg bare henvist til at ringe til hendes ejendomsmægler, men han var ikke lige så attraktiv. I virkeligheden var det jo, fordi jeg ville se hende igen.

Parret har nu købt et nyt, fælles hus i Fredensborg, mens det gamle er blevet solgt.