12. november 2019
I en række artikler den seneste uge har forældre fortalt om deres oplevelser med daginstitutionerne i Fredensborg Kommune. De efterspørger bedre rammer for pædagogernes arbejde, fordi forældrene oplever hverdagene som pressede, og de ønsker større gennemsigtighed i de økonomiske disponeringer. Foto: Allan Nørregaard
I en række artikler den seneste uge har forældre fortalt om deres oplevelser med daginstitutionerne i Fredensborg Kommune. De efterspørger bedre rammer for pædagogernes arbejde, fordi forældrene oplever hverdagene som pressede, og de ønsker større gennemsigtighed i de økonomiske disponeringer. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: »Pludselig betød 15 minutter, om en morgen var reddet«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Pludselig betød 15 minutter, om en morgen var reddet«
Fredensborg - 12. oktober 2019 kl. 08:59
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Margrethe Jacobsen, tidligere institutionsleder, fortæller her, hvordan hun oplevede udviklingen på daginstitutionsområdet i perioden 1977 til 2013.

arrow Læs også: Styrtdyk mod bund i ny børnestatistik

Børn og voksne - der er mange, der kender Margrethe Jacobsen. I 12 år var hun leder af Humlebæk Børnehave, og før da var hun leder af institutionen på Egedalsvej 1 i årene fra 1977 til 1990.

Hun har været med, da politikerne indførte områdeledelse for 10 år siden, og hun var med i den gamle Karlebo Kommune, da borgmester Henry Hansen på borgermøder indvarslede de første besparelser på daginstitutionerne i 1980'ere. I et stort indlæg giver hun en opbakning til de forældre og de pædagoger, der ønsker bedre vilkår for børnene.

- Jeg bliver selvfølgelig berørt og forstemt over, at den institution, som jeg var leder af, og som blev valgt til af mange forældre i Humlebæk, er i krise. Jeg ved fra mangeårigt arbejde indenfor daginstitutioner, at det kræver et meget stort arbejde at få en institution på benene igen. Jeg var glad for mit lederjob, børn, forældre og personale, sidstnævnte gjorde et stort arbejde for at være dygtige nærværende pædagoger, indleder Margrethe Jacobsen, der for seks år siden gik på efterløn som leder af Humlebæk Børnehave.

Siden 1977 har hun haft lederjob i daginstitutioner - først i Karlebo Kommune indtil 1990, derefter i Fredensborg-Humlebæk Kommune, indtil de to kommuner blev lagt sammen.

- Jeg har igennem mit arbejdsliv, også i Humlebæk Børnehave, været selvstændig leder, der sammen med personalet kunne tilrettelægge det pædagogiske arbejde, ligeledes at kunne fordele de økonomiske midler der, hvor vi syntes det gav mest mening. For os gav det mest mening, at der var hænder til børnene og også ofte vikarer, når der var personalefravær. Til gengæld købte vi ikke så meget legetøj. Vi havde buskort og drog rundt og havde også en have på Krogerup hvor vi dyrkede grønsager, forklarer hun og tilføjer:

Billede

Theresa Sølvsteen fortalte i artiklen "En mors tanker om det, der er vigtigt" om familiens glæde ved skovbørnehaven Skovlyset.  Foto: Allan Nørregaard


- Der kom områdeledelse til, og til dels var det muligt i starten at have sin »frihed«, men efterhånden skulle der er vis ensretning til. Det måtte jeg erkende, at efter et langt arbejdsliv som leder var det ikke mig med ensretning og efterhånden også færre og færre resurser. Der har så efterfølgende været en del personaleudskiftning i Humlebæk Børnehave, nogle af mine gamle medarbejdere er gået på pension, andre havde nok lidt sværere ved nye tider »vi skal tænke ens«, som de sagde og søgte væk.

Trådte til i pauserne

Når Margrethe Jacobsen tænker tilbage på 1970'erne og 80'erne, husker hun en hverdag, i hvert fald om formiddagen, der lå meget tæt på det, som i dag kaldes som minimumsnormeringer,

- Det var ikke fyrstelige forhold, men det gik, da der også var vikarmidler og meget få dokumentationskrav, læreplaner, sprogtest med mere. Der var også tid til et nært samarbejde med sundhedsplejersker og familieafdeling.

- Siden er det gået ned af bakke i forhold til personale til børnene. Jeg kan genkende meget af det, som forældrene har beskrevet de seneste måneder. De oplever et engageret personale, men for få. Jeg oplevede selv som leder, at jeg de sidste år af mit arbejdsliv måtte rykke rundt på arbejdsplanen for at få det til at lykkedes.

På særlig travle dage kunne det være 15 minutters rokade i en arbejdsplan, der betød, om morgenen var reddet eller at eftermiddagen gik lidt bedre alt efter børnenes fremmøde, skriver Margrethe Jacobsen, der ligesom Lene Oldenburg Thuesen ser vagtplaner som den vigtige dokumentation.

Fakta
  • Margrethe Jacobsen gik for seks år siden på efterløn fra sit job som leder af Humlebæk Børnehave.

  • Hun har det seneste halve år fulgt med i opråbene fra de forældre, der har protesteret aover de vilkår, som børn og pædagoger har i hverdagene i daginstitutionerne.


  • Den tidligere institutionsleder ønsker at støtte op om forældrene og personalet til gavn for børnene.


  • I foråret, da en gruppe forældre rejste en debat om emnet i Uge-Nyt, skrev hun til Per Frost Henriksen (S), formand for Børne- og Skoleudvalget, og Hanne Berg, næstformand i Børne- og Skoleudvalget for at fortælle, at vilkårene er blevet ringere i den tid, hvor de har været aktive i politik.

  • Her i dagens artikel fortæller hun om sine erfaringer fra et langt arbejdsliv som leder af daginstitutioner.


  • Det er et uddrag af et nyt debatindlæg, som hun her skrevet efter den seneste uges artikler i Frederiksborg Amts Avis. Indlægget kan læses i sin fulde længde på www.sn.dk/fredensborg under debat.

- Grundbemandingen skal dække dagen, så der er tid til omsorg og pædagogisk arbejde. Vi havde en grundplan i Humlebæk Børnehave, ved fravær var der markeret sygdom, kurser, ferie, barns sygdom, og det gav jo ofte et helt andet billede af en tilfældig onsdag, hvor jeg, når der var mulighed for det, satte vikar på. Det hører også til, at det ofte i dag ikke er tilfældet. Man skal dække hinanden ind. Hvis man tager ekstratimer, skal der afspadseres på et andet tidspunkt, påpeger hun og fortæller, at der også i hendes sidste år som institutionsleder var et pres, som udfordrede hendes faglighed:

- De voksne, der holdt pause, måtte ofte træde til, ligesom jeg selv trådte til, når jeg havde kontortid. Der var også dage hvor en medarbejder for eksempel om eftermiddagen var alene med de store børnehavebørn for, at vi havde timer til de mindste vuggestuebørn. Det er jo ikke noget en leder med fagligheden i behold planlægger, det er desværre vilkårene, når der ikke er ressourcer. Forældrenes oplevelse af, at det er blevet ringere de senere år, synes jeg er rigtig, vurderer hun og understreger, at pædagogerne i dag - som dengang - gør hvad de kan for at skabe gode rammer for børnene.

En bred forværring

Hun understreger samtidig, at når hun møder eller læser om forældre, der taler om for få voksne i institutionerne, så er det ikke kun i Humlebæk Børnehave, og hun slutter af med disse ord:

- Personalet bliver slidt ned, og man bliver trist som fagperson, når man ikke er i stand til at arbejde med børnene ud fra den viden, man har, og som man ved er bedst for børns udvikling. Jeg møder mange af mine »gamle« forældre både fra Kokkedal tiden og fra tiden i Humlebæk, som er taknemmelige over, at vi på trods af forholdende formåede at skabe dejlige dage for deres børn, men de der stadigvæk har børn i institutionerne nævner også, at forholdende er blevet forværret.

- Jeg bliver meget forstemt på børnenes vegne når jeg læser, at det kommende budget for 2020 ikke tilgodeser institutionerne med dog som minimum en minimumsnormering på stuerne.

arrow »Jeg spiller mig skakmat, hvis jeg ikke er med på gulvet«
26. oktober 2019 kl. 15:02 Opdateret: kl. 14:55
grafik køb billede