28. februar 2020
Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Per Stig Møllers kampe i Lindehuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Per Stig Møllers kampe i Lindehuset
Fredensborg - 13. februar 2020 kl. 20:17
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tidligere minister og folketingsmedlem for de konservative Per Stig Møller fortæller i sin bog »Dage og kampe« om sit private og politiske liv.

Fredensborg Husholdningsforening har inviteret Per Stig Møller til at komme og fortælle om bogen. Det sker tirsdag den 18 februar klokken 19.00 i Lindehuset, Jernbanegade 28 B Fredensborg.

Bogen er en personlig beretning om et barn der vokser op i efterkrigstiden på Frederiksberg, som søn af forældre der begge var markante personligheder i offentligheden og om et barndomshjem fyldt med store diskussioner, prominente gæster og slægtens betydning for familiedynastiet Møller.

Men bogen har også en beretning om de mørke sider af livet. Per Stig Møller fortæller om de dramatiske år i Det Konservative Folkeparti, om politiske sejre og nederlag og ikke mindst om de mange kulturkampe, han har deltaget i sammen med markante kulturpersonligheder som blandt andre Klaus Rifbjerg, Villy Sørensen og Henrik Stangerup. Også på det personlige plan har der været mørke toner. Per Stig Møller skriver for første gang om hustruens Sallys kamp mod en dødelig kræftsygdom og om sønnen Asgers tidlige død i 2010 kun 44 år gammel.

Medlemsprisen er 40 kroner. Gæster koster 70 kroner. Kaffe og kage er med i prisen. Der er ingen tilmelding og betalingen sker ved indgangen.