19. oktober 2018
23-årig mand er sigtet for at køre fra et færdselsuheld uden at udveksle generalier, ligesom han er sigtet for at have kørt bil, selv om han var påvirket af narko og var frakendt sit kørekort. Foto: Kenn Thomsen
23-årig mand er sigtet for at køre fra et færdselsuheld uden at udveksle generalier, ligesom han er sigtet for at have kørt bil, selv om han var påvirket af narko og var frakendt sit kørekort. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Påvirket bilist standset: Kørte fra uheld

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Påvirket bilist standset: Kørte fra uheld
Opdateret 10. juni 2018 kl. 11:13
Fredensborg - 10. juni 2018 kl. 11:07
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En bil, hjemmehørende i Nivå, blev lørdag klokken 14.15 efterlyst af Københavns Vestegns Politi.

Det skete fordi føreren af bilen havde været involveret i et færdselsuheld på Helsingørmotorvejen ved Gladsaxe, hvor vedkommende var mistænkt for at have kørt hasarderet og var kørt fra stedet uden at udveksle generalier, som man har pligt til efter færdselsloven, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Klokken 16.13 blev politiet via deres nummerpladegenkendelsessystem opmærksom på, at bilen var på vej nordpå ad Helsingørmotorvejen.

Og på Nivåvej blev bilen standset af en politipatrulje kort efter, fortæller vagtchef Jesper Hansen, Nordsjællands Politi, som oplyser, at der bag rattet sad en 23-årig mand med ukendt adresse.

- Vi skønner ham påvirket af euforiserende stoffer. Han er frakendt kørekortet, og man kan tydeligt se skaderne fra uheldet på bilen. Han nægter at puste, og vi anholder ham og tager ham med til blodprøve på politistationen i Helsingør, beretter Jesper Hansen.

Vagtchefen fortæller, at politiet har stor glæde af nummerpladegenkendelsessystemet, som automatisk oplyser, når der passerer en bil, som er blevet stoppet tidligere, og hvor føreren for eksempel ikke havde kørekort.

- På den måde blevet lidt mere besværligt at stikke af, fastslår han.

Den 23-årige er sigtet af Nordsjællands Politi for at have kørt bil påvirket af euforiserende stoffer, ligesom han er sigtet for at have kørt bil i frakendelsestiden, og Københavns Vestegns Politi sigter ham også for ikke at have overholdt sine forpligtelser ved færdselsuheldet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk