
En 19-årg mandlig tog alternative midler i brug, da en patrulje fra Nordsjællands Politi lørdag formiddag i Nivå ville standse hans bil.
- Patruljen giver tegn til, at han skal stoppe, men det vil føreren ikke. I stedet forsøger han at køre fra dem ved at køre ind på en cykel- og gangsti, siger Palle Jørgensen, vagtchef i Nordsjællands Politi.
Patruljen kører efter manden, men vælger efter kort tid at sætte en stopper for biljagten, inden den udvikler sig farligt for bløde trafikanter.
- Patruljen kører simpelthen op bag i bilen og skubber den ind i en hæk for at få stoppet ham. Det lykkedes, og ingen er kommet til skade, siger Palle Jørgensen.
Patruljen kunne herefter konstatere »fuld plade«, da antallet af sigtelser blev gjort op.
- Føreren af påvirket af euforiserende stoffer og bliver fundet i besiddelse af både en klump hash og en smule amfetamin. Det bliver han sigtet for. Derudover vil han blive sigtet for ikke at efterkomme patruljens anvisninger om at stoppe, for at køre uden førerret og for kørsel på cykel- og gangsti, siger Palle Jørgensen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her