20. februar 2020
Torsdag den 23. januar fra 18.00 ? 21.00 er der »Velkomst« ? et nyt projekt, som gennem musik og kunst skal samle borgerne i Kokkedal.
Torsdag den 23. januar fra 18.00 ? 21.00 er der »Velkomst« ? et nyt projekt, som gennem musik og kunst skal samle borgerne i Kokkedal.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: På vej mod ny succes: Tusmørkevandring og ungdomskunst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På vej mod ny succes: Tusmørkevandring og ungdomskunst
Fredensborg - 22. januar 2020 kl. 16:18
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da Kokkedal sidst havde tusmørkevandring, var det en kæmpe succes. I aften, torsdag den 23. januar fra klokken 18.00 til 21.00, er der en ny vandring - en del af et projekt, som gennem musik og kunst skal samle borgerne i Kokkedal.

Arrangementet starter ved Naturhængslet - Skovengens smukke bro, som blev opført i forbindelse med Klimaprojekt Kokkedal. Ved Naturhængslet bydes gæsterne på varm suppe fra Café Kokkedal - en socialøkonomisk café, der blandt andet benytter sig af overskudsvarer fra de lokale supermarkeder i området. Suppen serveres med en musikalsk overraskelse, inden deltagerne begiver sig afsted på tusmørkevandring gennem Kokkedal.

Under Tusmørkevandringen indvies betonrelieffet »Den Indre Verden« på facaden ved driftsbygningen i Egedalsvænge. Relieffet er skabt af unge i alderen 12-16 år, der har tilmeldt sig Hjemme i Kunstens Art Lab-forløb. De unge har været særligt interesserede i at arbejde med beton ud fra følelserne ensomhed og glæde - og har i relieffet udformet en nøgle, der kan åbne op for deres indre. Relieffet er skabt i samarbejde med kunstnerne Beatrice Alexanian og Aia Sofia Coverly Turan, fortæller arrangørerne i en pressemeddelelse.

Tusmørkevandringen ender i Egedal Byens Hus, hvor Velkomstorkesteret sætter gang i festlighederne. Orkesteret spiller danske sange, som på forhånd er udvalgt gennem en beboerafstemning i Kokkedal. På scenen optræder Velkomstorkesteret sammen med lokale musikere og sangere, og publikum får udleveret sanghæfter, så alle kan synge med.

Udover koncerten vil Nivaagaards Malerisamlings direktør Andrea Rygg Karberg fortælle om kunstneren Eva Kochs videoværk VILLAR, der i øjeblikket kan opleves på kunstmuseet.

Bagefter præsenteres Hjemme i Kunstens Lydværker for publikum. Lydværkerne er netop inspireret af VILLAR. De unge Art Lab'ere fra projektet har interviewet kvinder fra Kokkedal og gengiver i lydklip kvindernes personlige fortælling om den rejse, der har bragt dem til Danmark.

Velkomst er et gratis arrangement, og alle borgere er inviteret til at deltage i festlighederne, der er arrangeret af den boligsociale helhedsplan Kokkedal på Vej i samarbejde med Fredensborg Kommune, »Hjemme i Kunsten« og Nivaagaards Malerisamling.