25. januar 2020
Siden klatrebanen »Til Tops« fik tilladelsen i 2016, har der været klager fra de nærmeste naboer over støj fra banen.
Siden klatrebanen »Til Tops« fik tilladelsen i 2016, har der været klager fra de nærmeste naboer over støj fra banen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Omstridt klatrebane ved campingplads: Her er afgørelsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omstridt klatrebane ved campingplads: Her er afgørelsen
Fredensborg - 15. januar 2020 kl. 11:23
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Klatrebanen ved Nivå Camping har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, og derfor har firmaet »Til Tops« ansøgt om ændringer i den tilladelse, der blev givet i 2016 til glæde for campingpladsens gæster og i mindre omfang skoleklasser.

»Til Tops« ønskede knap så stramme vilkår - herunder at få ophævet den øvre grænse for skolebørn. Med en ny tilladelse håbede klatreparken at få lov til at åbne banen i træerne for gæster udefra om lørdagen og på de årlige markedsdage på campingpladsen.

Svaret fra politikerne i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget blev et nej.

- Det var et enigt udvalgt, der gav afslaget. Vi har forsøgt at holde et dialogmøde for at finde en løsning, men der var for stor en afstand mellem parterne. I afgørelsen har vi lagt vægt på, at der er støjgener for naboerne allerede med den nuværende tilladelse, og de skal ikke øges. Hensynet til naboerne er størst, forklarer Lars Simonsen (R), formand for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

728 gæster har i 2019 købt en billet til klatrebanen, og det er mindre end forventet. Klatrebanen må ifølge den gamle tilladelse, som der således ikke ændres på, kun være åben fra 1. april til 1. oktober og i campingpladsens åbningsdage fra klokken 10.00 til 18.00. 10 skoleklasser må årligt benytte banen, der derudover kun må benyttes af campingpladsens gæster.