27. september 2021
Skovgården er ikke med i undersøgelsen, da der er iværksat en særskilt undersøgelse af tilfredsheden her. Arkivfoto: Allan Nørregaard
Skovgården er ikke med i undersøgelsen, da der er iværksat en særskilt undersøgelse af tilfredsheden her. Arkivfoto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny undersøgelse: Stor tilfredshed med kommunens plejecentre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny undersøgelse: Stor tilfredshed med kommunens plejecentre

Efter klagesagerne fra Skovgården har Fredensborg Kommune spurgt beboere og pårørende om de var tilfredse med forholdene på plejecentrene. Skovgården er dog ikke med i undersøgelsen

Fredensborg - 14. september 2021 kl. 09:55
Af Peter Mailand

Både beboere og pårørende er langt overvejende tilfredse med forholdene på kommunens plejecentre. Størst tilfredshed er der med omgangstonen og omsorgen, viser en ny undersøgelse som Fredensborg Kommune har foretaget. Skovgården er dog ikke med i undersøgelsen.

arrow Læs også: DEBAT: Tak for svar - I hjælper os med at forstå

I løbet af august har kommunen spurgt 235 beboere og 226 pårørende om deres oplevelse af omsorg, pleje, omgangstonen, aktiviteter, og dialog og samarbejde på fem af kommunens plejecentre. Og svarene er opløftende: Over 90 pct. af de adspurgte er tilfredse med omgangstonen og omsorgen. Den laveste tilfredshed er der med aktivitetsniveauet, hvor 79 pct. udtrykker tilfredshed.

Og det glæder formand for Social- og Seniorudvalgets, Hans Nissen (S).

"De resultater kan vi kun være tilfredse med. Og det glæder mig især, at vi ligger på samme høje niveau som sidste år, hvor vi for første gang gennemførte en tilsvarende undersøgelse", siger han i en pressemeddelelse.

Spurgt ind til oplevelser

I undersøgelsen er der spurgt ind til oplevelsen af omsorg, pleje, omgangstonen, aktiviteter, og dialog og samarbejde.

De pårørende er interviewet via telefon eller ved fysisk tilstedeværelse, og beboere er interviewet i det omfang de har været i stand til at deltage. Som udgangspunkt har det været ledere på forskellige niveauer, som har gennemført interviews, men også medarbejdere har været involveret.

Respons på de stillede spørgsmål er kategoriseret i Tilfreds, Delvis tilfreds og Ikke tilfreds.

Drøftet på udvalgsmøde

Resultatet af undersøgelsen og samtalerne med beboerne og pårørende blev drøftet på Social- og Seniorudvalgets møde den 13. september. Og det glæder Hans Nissen (S).

"Jeg vil samtidig gerne understrege, at vi som politikere ikke alene baserer os på denne type af tilfredshedsmålinger, når vi vurderer kvaliteten af kommunens ældrepleje. Det betyder, at vi i høj grad også tager klager og henvendelser fra utilfredse borgere alvorligt. Der er heldigvis få klager, men de er vigtige i vores vurdering og bestræbelser på altid at forbedre vores ældrepleje og tilbud til kommunens borgere," siger han.

Skovgården er ikke med i undersøgelsen, da der er iværksat en særskilt undersøgelse af tilfredsheden her. Undersøgelsen ventes præsenteret for udvalget senere i løbet af efteråret.

Stemmer du til kommunalvalget i år?