4. april 2020
Skolebestyrelsen advarede hurtigt om, at et amputeret projekt ville betyde dybt skuffede forventninger efter at lærere, elever og forældre i flere år havde været involveret i projektet - og det ville give områder på skolen, der alligevel ikke ville blive rustet til fremtidens måder at undervise på. Nu får politikerne ros for at give flere penge. Foto: Allan Nørregaard
Skolebestyrelsen advarede hurtigt om, at et amputeret projekt ville betyde dybt skuffede forventninger efter at lærere, elever og forældre i flere år havde været involveret i projektet - og det ville give områder på skolen, der alligevel ikke ville blive rustet til fremtidens måder at undervise på. Nu får politikerne ros for at give flere penge. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny pose penge redder ambitiøst skoleprojekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny pose penge redder ambitiøst skoleprojekt
Fredensborg - 26. februar 2020 kl. 09:14
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Budgetpartier lover at finde ekstra penge til Kokkedal Skole for at sikre, at 1. etape af Fremtidens Folkeskoler ikke ender som et amputeret projekt.

arrow Læs også: Debat: Tak for at I sikrer Fremtidens Skole i Kokkedal

Det skriver Frederiksborg Amts Avis efter en februar måned, der har været nervepirrende for Kokkedal Skole.

En fjerdedel af projektet kan ikke gennemføres. Sådan lød scenariet for Kokkedal Skole i begyndelsen af februar, hvor et planlagt projekt til 35 millioner kroner var tæt på endelig godkendelse.

Nu har budgetforligspartierne givet hinanden håndslag på, at de finder flere penge til projektet, så det kan gennemføres som planlagt. Det udgør 1. etape af kommunens ambitiøse projekt »Fremtidens Folkeskoler«, men pludselig kom uventede udgifter til brandsikring på anslået otte millioner kroner, og konsekvensen var, at der skulle reduceres i de planlagte ændringer af undervisningsmiljøet på Kokkedal Skole for at sikre, at budgettet kunne holde.

Sådan lød oplægget til politikerne fra forvaltningen, der jo grundlæggende har den opgave at holde budgetterne for de opgaver, der sættes i gang.

Hurtige advarsler

Skolebestyrelsen advarede hurtigt om, at det ville betyde dybt skuffede forventninger efter at lærere, elever og forældre i flere år havde været involveret i projektet - og det ville give områder på skolen, der alligevel ikke ville blive rustet til fremtidens måder at undervise på.

Per Frost Henriksen (S), formand for Børne- og Skoleudvalget, og borgmester Thomas Lykke Pedersen antydede i de politiske reaktioner, at der kunne være en velvilje til at finde flere penge, og mandag holdt budgetforligspartierne møde om sagen.

- Det endte som det skulle. Vi besluttede i enighed, at vi holder fast i det oprindelige projekt til 35 millioner kroner. Brandsikringen kommer oveni, og de penge må vi finde. Det bliver nok mere end otte millioner kroner, fordi det var den ekstra udgift til at sikre brandsikring i projektet, hvis vi kun gennemførte tre fjerdele. Men nu skal vi se på, om udgiften til brandsikring bliver så stor, og det skal vi have rådgivning på, siger Per Frost Henriksen (S), der har været glad for forløbet med at udvikle »Fremtidens Folkeskole« for Kokkedal Skole i samarbejdet med blandt andre Henning Larsen Tegnestue, men han undrer sig også over, at udgiften til brandsikring kortlægges så sent i forløbet af de eksterne rådgivere.

- Det er vigtigt, at vi kommer godt fra start med projektet »Fremtidens Folkeskoler«, og derfor finder vi pengene - enten når vi lægger næste års budget eller vi kan tage pengene af kassen, hvis der bliver brug for det, vurderer Per Frost Henriksen.

Og dernæst ros...

Skolebestyrelsen på Kokkedal Skole var i denne uge hurtige til at komme med stor ros til politikerne for at lytte til opråbet og sikre gennemførslen af det planlagte projekt, selvom det kommer til at koste mere.

- Der ligger en rigtig god vision for Kokkedal Skole. En plan for, hvad der skal ske skolen som en Fremtidens Skole. Sent i forløbet sker der tilsyneladende det, at rådgiverne bliver opmærksomme på en ekstra udgift til brandsikring. Nu siger politikerne, at det ikke skal ligge skolen til last. Det planlagte projekt bliver gennemført, og det vil vi gerne sige 1000 tak for, siger Torben Kaas, formand for skolebestyrelsen på Kokkedal Skole.