19. oktober 2021
Islandshøjparken har fået en ny beboerformand, der kan kobles til et engagement i Hizb ut-Tahrir. Det får ingen betydning for arbejdet i beboerdemokratiet, fastslår den nye formand, Omar Saad. Nyheden fra Islandshøjparken kommer efter en årrække, hvor Hizb ut-Tahrir er blevet meget aktive i dele af Fredensborg Kommune. Udviklingen i såvel Islandshøjparken og generelt på gadeplan er emnet i dagens artikler.
Islandshøjparken har fået en ny beboerformand, der kan kobles til et engagement i Hizb ut-Tahrir. Det får ingen betydning for arbejdet i beboerdemokratiet, fastslår den nye formand, Omar Saad. Nyheden fra Islandshøjparken kommer efter en årrække, hvor Hizb ut-Tahrir er blevet meget aktive i dele af Fredensborg Kommune. Udviklingen i såvel Islandshøjparken og generelt på gadeplan er emnet i dagens artikler.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny formand: Politisk ståsted får ikke betydning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny formand: Politisk ståsted får ikke betydning
Fredensborg - 05. marts 2015 kl. 06:04
Af Steffen Slot

Islandshøjparkens 384 boliger har fået en ny formand for beboerdemokratiet, og han hedder Omar Saad. Den nye afdelingsbestyrelse har lagt ud med at invitere på kaffe, lave facebookprofilen »Beboerne i Islandshøjparken« og opsætte et regelsæt for god kommunikation.

Her hedder det blandt andet, at alle opslag skal være på enten dansk eller engelsk, så alle kan forstå det - og mudderkast eller personangreb tolereres ikke i debatten. Det har i området vakt opmærksomhed, at den nye formand kan opleves som taler på nogle af de videoer, som Hizb ut-Tahrir lægger på nettet efter stormøder i København.

Men det har ingen sammenhæng med engagementet i beboerdemokratiet i Nivå, fortæller Omar Saad.

- Jeg stillede op som formand, fordi jeg blev opfordret til det af mange beboere, og jeg vil arbejde for, at folk føler sig godt tilpas og er glade for at bo i Islandshøjparken. Og det er ikke fordi, at folk ikke tidligere har været det. Beboerne har altid været glade for at bo her, og det har tidligere bestyrelser også arbejdet for, fortæller Omar Saad, som ikke mener, at engagementet i Hizb ut-Tahrir har nogen betydning for arbejdet som beboerformand.

- Nu er jeg formand for en bestyrelse, der først og fremmest har at gøre med ren og skær administration. Min politiske holdning har ikke noget med sagen at gøre. Det er heller ikke relevant, om jeg som beboerformand er medlem af et politisk parti eller ej. Det får ingen indflydelse på arbejdet som formand, siger Omar Saad.

arrow Læs også: Hizb ut-Tahrir blev rost for aktivitet
Beboere først, Frelsens Hær bagefter

Bestyrelsen i Islandshøjparken har allerede holdt et par møder, og på et af møderne blev det besluttet, at en lejekontrakt med Frelsens Hær skal opsiges, når den udløber til sommer. Frelsens Hær har et par gange om måneden benyttet beboerlokalet til familieværksted med gratis mad for familier, der ønskede at komme.

Opsigelsen har givet anledning til et par kritiske spørgsmål, men det hele er udramatisk, fortæller Omar Saad.

- Det er egentlig meget simpelt, og der ligger ikke noget religiøst i det. Frelsens Hær er opsagt til sommer, fordi de med aftalen kunne komme »uden om køen«, foran beboere, der havde et behov for at leje lokalet netop den dag. Vi mener, at beboerne skal have førsteret til at låne lokalerne. Hvis beboere ønsker at leje lokalet for at invitere eksempelvis Frelsens Hær, må man gerne det, blot man følger de faste vilkår og regler for at leje beboerlokalet, forklarer Omar Saad.

arrow Modspil til Hizb ut-Tahrir: Den gode tone er afgørende
05. marts 2015 kl. 09:19 Opdateret: kl. 09:19
arrow Hizb ut-Tahrir er tæt på ny beboerformand
05. marts 2015 kl. 04:02 Opdateret: kl. 12:15
Rejser du til udlandet i år?