2. august 2021
Fra aflastningscenter til bymidte med byliv: FORMAT på Cirkelhusgrunden har ændret karakter undervejs - og kritiseres for at trække en hale af butiksdød efter sig i de omkringliggende byer.
Fra aflastningscenter til bymidte med byliv: FORMAT på Cirkelhusgrunden har ændret karakter undervejs - og kritiseres for at trække en hale af butiksdød efter sig i de omkringliggende byer.
Foto: FORMAT
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny bymidte skal skaffe for en halv milliard mere handel: 'Det kommer ikke til at ske'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny bymidte skal skaffe for en halv milliard mere handel: 'Det kommer ikke til at ske'

''Ønsketænkning, fugle på taget og talmanipulation lyder det skarpt i høringssvar fra Hørsholms handelsliv om ny bymidte på Cirkelhusgrunden

Opdateret 14. juli 2021 kl. 10:03
Fredensborg - 14. juli 2021 kl. 06:00
Af Fred Jacobsen

Handlen i Hørsholm stiller sig nu samlet op i rækken af kritikere af Fredensborg Kommunes planer om at lave Cirkelhusgrunden om til en ny bymidte, også kaldet FORMAT.

arrow Læs også: DEBAT: Vi skal udvikle Hørsholm med respekt for det grønne

Hørsholms handelsliv tror ganske enkelt ikke på, at den ny bymidte vil få udvalgsvareomsætningen i Fredensborg og Hørsholm Kommuner til at stige med den halve milliard kroner, som FORMAT selv regner med.

De manipulerer med tallene. De "kannibaliserer på årtiers udvikling og investering i at skabe et attraktivt handelsliv" og vil, hvis de fastholder planerne, som det er ridset op i tillæg 8 til kommuneplan 2017 i Fredensborg, "uomtvisteligt" trække handel væk ikke bare fra Hørsholm, men også fra Nivå Center, Holmegårdcenter, Fredensborg bymidte, Humlebækcentret og Espergærde Centret.

Med butiksdød som resultat for især mange mindre og ofte familiedrevne specialbutikker.

Alt det kan man - mere foldet ud - læse i det høringssvar, som Hørsholm og Omegns Handelsforening på vegne af butikkerne i Hørsholms gågade, Hørsholm Midtpunkt, Kongevejscentret, Rungsted Bytorv og butikkerne på Usserød Kongevej har sendt til Fredensborg Kommune.

Tillæg 8 til kommuneplan 2017 blev vedtaget i april og er sidste stop før der for alvor bliver slået streger i en kommende lokalplan.

Det farlige overlap

Når kritikken er så skarp i høringssvaret, skyldes det ifølge Lisbeth Dalgaard, Kongevejscentret i Hørsholm, at projektet har ændret karakter.

"Vi blev i begyndelsen af det her kontaktet af FORMAT. Udgangspunktet var store boksbutikker, som ikke ville berøre Hørsholm, og udvikleren, Athena Partners, forsikrede, at det var den vej de ville gå," fortæller Lisbeth Dalgaard.

5000 m² som minimum

Siden har projektet udviklet sig på en anden måde: udvalgsvarebutikkerne kan være ned til 240 m². Frygten er, at det er overlappet i vareudbuddet fra den slags butikker der vil gøre alvorlige indhug i nabokommunerne Hørsholm og Rudersdals handelsliv.

I høringssvaret foreslår handelsforeningen derfor, at de mindre udvalgsvarebutikker udelukkende skal tilbydes de butikker, der i forvejen er i Cirkelhuset nu. Dagligvarehandelen skal begrænses til det nuværende (Føtex og Rema 1000 i det, der hedder Kokkedal Bymidte Nord, red.) og at de resterende 1000 m², som ifølge kommuneplantillægget kan bruges til yderligere dagligvarebutikker, skal splittes op i enheder på højst 250 m². Alle andre butikker bør ifølge høringssvaret sættes til mindst 5000 m².

Lisbeth Dalgaard tror ikke på, at FORMAT på Cirkelhusgrunden kan løfte den samlede omsætning med en halv milliard kroner. Foto: Anders Dall

Ser helst det forsvinder

Lisbeth Dalgaard, Birger Iversen og Jens Jakobsen, formand for Hørsholm og omegns Handelsforening, lægger ikke skjul på, at de helst ser, at FORMAT helt forsvinder. At det slet ikke bliver til noget.

"Man skal jo også være realistisk," siger Lisbeth Dalgaard om de alternativerne, hvis Fredensborg Kommune - "på trods af disse klare advarsler" - alligevel skulle finde på at gå videre med projektet.

Hørsholms detailhandel kritiserer også meget tydeligt FORMAT's egne forudsigelser om, hvor meget den nye bymidte samlet set vil kunnr løfte handlen i Hørsholm og Fredensborg set under ét.

Ca. 520 millioner kroner, lyder buddet.

Det betegnes i høringssvaret fra Hørsholm "ønsketænkning" og "fugle på taget".

"Det kommer ikke til at ske. Det har vi set mange andre steder," mener Lisbeth Dalgaard.

Det er Birger Iversen, optiker og formand for Hørsholm Midtpunkt, enig i.

Kunderne siver

"Tilbagemeldingerne fra butikkerne er jo, at vi ikke stiger i antal kunder. Tværtimod ser vi et lille fald. Alle kæmper jo i forvejen," lyder det fra centerformanden.

Høringssvaret går - på linje med høringssvaret fra Hørsholm Kommune - også skarpt i rette med andre dele af talgrundlaget for FORMATS beregninger.

"Kommuneplantillægget indikerer en formodet faldende handelsbalance for udvalgsvarer i Hørsholm Kommune fra 125 til ca. 107 procent. Dette er ikke hensigtsmæssigt i en tid med en i forvejen presset detailhandel. Og slet ikke, når Hørsholms egne tal for handelsbalance (ICP rapport 2018) ligger væsentligt lavere, nemlig 81 procent for udvalgsvarer. Vi mener faktisk, at det tenderer talmanipulation", lyder den resolutte kritik.

arrow DEBAT: Hørsholm har brug for byudvikling
12. juli 2021 kl. 10:34 Opdateret: kl. 10:51
arrow Nu skal den berygtede station have øjne
07. juli 2021 kl. 11:53 Opdateret: kl. 11:57
arrow Netop offentliggjort: Her er fremtidens stationsområde
01. juli 2021 kl. 16:14 Opdateret: kl. 14:03
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?