10. december 2019
Den 78-årige Poul Blæsbjerg fortæller, at han vil blive Danmarks lykkeligste boghandler, hvis det lykkes et nyt andelsselskab at overtage Fredensborg Boghandel. Bag ideen gemmer sig en tanke om, at fællesskabet skal tage ansvar for at styrke handelen i små provinsbyer. Foto: Allan Nørregaard
Den 78-årige Poul Blæsbjerg fortæller, at han vil blive Danmarks lykkeligste boghandler, hvis det lykkes et nyt andelsselskab at overtage Fredensborg Boghandel. Bag ideen gemmer sig en tanke om, at fællesskabet skal tage ansvar for at styrke handelen i små provinsbyer. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nægter at sælge til pizzeria: Nu vil borgere købe boghandelen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nægter at sælge til pizzeria: Nu vil borgere købe boghandelen
Fredensborg - 19. september 2019 kl. 03:42
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Seks borgere i Fredensborg sælger nu andelsbeviser, der skal redde Fredensborg Boghandel fra at lukke. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: På 13. dag havde Fredensborg-borgerne gjort det utænkelige

For 1000 kroner kan man blive medejer af Fredensborg Boghandel og være med til at sikre, at byens gågade også fremover har en boghandel. Det er tanken bag et nyt andelsselskab, som en gruppe borgere i Fredensborg netop har stiftet.

Den 78-årige boghandler Poul Blæsbjerg kan ikke finde en køber til boghandelen, og han nægter at lukke boghandelen for at leje bygninger ud til et pizzeria. Nu tager seks borgere over med en særlig ide.

- Vi har brug for at tænke detailhandel på en ny måde, hvor fællesskabet tager et ansvar. Der er en lang tradition for, at detailhandel er båret af én eller få ejere, men det kan i nogle situationer være sårbart. Ved sygdom eller hvis folk vil noget andet, og derfor er fællesskabet i form af et andelsselskab en løsning, siger Marie Louise Hartwig Widding, der er bestyrelsesformand i det nye selskab »Fredensborgfordi«.

I første omgang skal selskabet rejse kapital nok til at overtage boghandelens varelager, og derefter skal selskabet drive boghandelen med det nuværende personale.

Bo Dybkær, direktør i Boghandlerforeningen, vurderer, at det er første sted i landet, hvor borgerne i fællesskab vil redde en boghandel ved at opkøbe den. Timingen er god, fordi kunderne igen vender sig mod det lokale.

- Vi kan se i USA, at udviklingen er vendt, så der igen kommer flere uafhængige boghandlere. Der sker samtidig en udvikling i Danmark, hvor borgerne bliver mere opmærksomme på betydningen af det lokale handelsliv. Kunderne ved, at det har konsekvenser i nærmiljøet, hvis man kun kører til de større byer for at handle eller vælger at handle på nettet, siger Bo Dybkær og fortæller, at en ny undersøgelse viser, at over 50 procent føler et medansvar for, at det lokale butiksliv overlever.

Læs mere på www.fredensborgfordi.dk

arrow Én kunde kom tilbage med sin gode ide - og pludselig var de seks
19. september 2019 kl. 05:11 Opdateret: kl. 18:27