27. september 2021
Det ildelugtende slam blev blandt andet lagt ud på marken ved Vejenbrødvej i Nivå.
Det ildelugtende slam blev blandt andet lagt ud på marken ved Vejenbrødvej i Nivå.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Når menneskelort rammer markerne, er der nogle, der tjener millioner af kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når menneskelort rammer markerne, er der nogle, der tjener millioner af kroner

Dansk Biogødning tjener gode penge på at sprede slam på marker, hvorfor det kunne undre, at de selv appellerer til, at kommunen bruger penge på at tilsætte brændt kalk for at mindske lugtgener. Men så simpelt er det ikke, lyder det fra selskabet.

Fredensborg - 13. september 2021 kl. 05:14
Af Thomas Kellermann

Over sommeren blev den slam, der blev spredt på bynære marker i Fredensborg Kommune, diskuteret flittigt.

arrow Læs også: Ildelugtende slam: Svar til dem, der går kritisk til reglerne

En af dem, der gav sit besyv med, var Kenneth Ramsholt, der er CSO i Dansk Biogødning, som er mangeårig distributør af slam. Og godt nok kan selskabet ikke, som Kenneth Ramsholt beskrev i indlægget, ved »opbevaring, omlæsning eller spredning få lugten til at forsvinde«.

Men som han også beskrev, er et bud på en billig løsning at tilsætte brændt kalk, til hvilket han foreslog et »pilotprojekt, hvor politikerne, kommunen/Forsyningen til næste år f.eks. afsætter kr. 100.000.«

Godt med overskud

Det er Jakob Mogens Evart, der som omtalt i avisen ejer en række marker i Fredensborg Kommune, der ejer Dansk Biogødning.

En gennemgang af selskabets regnskaber viser, at der er klækkelige summer at hente slammet. Selskabet har dog også andre kunder end Fredensborg Forsyning.

Det overførte resultat fra 2018 var således 1.033.496 kroner, mens det for 2019 var 812.526 kroner og 821.172 i 2020. Altså et beløb på godt 2.800.000 millioner kroner de sidste tre regnskabsår. Og det, der i 2021 og 2020 står ved »Foreslået udbytte« lyder på i alt 2.700.000 kroner - altså de penge, der bliver trukket ud.

Besværligt

Appellen i indlægget lød blandt andet, at »Bolden er således spillet op til de kommunale politikere: Vil man ofre et beskedent beløb på at løse et problem for mange borgere og som leverandører og en række eksperter står inde for, så er det vel værd at forsøge? Vi spiller gerne med for at skabe løsninger!«.

Og så kunne man med skelen til regnskaberne indvende, hvorfor Dansk Biogødning ikke selv påtager sig at hjælpe med løsningen. Men helt så simpelt er det ikke, understreger Kenneth Ramsholt:

- Det, du ikke kan se i regnskaberne, er, hvor meget arbejder der er i at køre en så relativt simpel ting som slam ud. Der er et hav af krav og regulativer, som vi bruger tid på, og jeg vil tro, at der ud af de 25 seneste anmeldelser til kommuner, er 2-3 af dem, der går igennem hos kommunerne, uden de kræver yderligere informationer, i en proces som egentlig blot er en anmeldelse til kommunerne, og hvor vi leverer det lovpligtige i forhold til den gældende bekendtgørelse på området.

Samtidig kan Dansk Biogødning ikke, »med tilbagevirkende kraft« påtage sig opgaven om at tilsætte kalken, fordi det i udbuddene er defineret, hvor meget slam, der er, og hvordan det skal håndteres, og kommunerne ville efterfølgende vil kræve en ny analyse, som vil pålægge yderligere omkostninger, siger Kenneth Ramsholt.

- Udbuddet er udformet på en måde, så vi ikke har noget at skulle have sagt, og kontrakterne er indgået for en rum tid siden, så det er ikke os, der kan komme og sige, at der skal kalk i.

Samarbejde

I forhold til, at slammet er blevet spredt så relativt bynært - for eksempel vist ved beretninger fra Nivå om kraftig stank ved havnen - fortæller Kenneth Ramsholt, at det ikke er med god vilje, at det bliver spredt tæt på mennesker.

Men der er få landmænd at afsætte det til, og det giver mening i forhold til næringen og det faktum, at det ville være dyrt og besværligt at brænde slammet af for at komme af med det, siger han:

- Hvis jeg kunne tillade mig at være kritisk i forhold til, hvilke landmænd som kan modtage biogødningen, så ville jeg være det. Men der er ikke ret mange, som ønsker at modtage biogødningen, og dem, der gør det, modtager det, fordi de ellers skulle ud og købe fosfor, som er en mangelvare i verden, til et sted mellem 1000 og 1200 kroner per hektar. Vi har også hørt før, at 'I tjener styrtende med penge, så hvorfor kunne I ikke bare...', men så simpelt er det ikke, og det skal ikke lyde, som om det ikke ligger os på sinde, hvis det generer folk, for det gør det virkelig.

Fredensborg Forsyning har før beskrevet, at det ikke bare lige er sådan at blande brændt kalk i slammet på grund af manglende blandingsanlæg - hvilket der også har vist sig at være flere syn på. Hvorom alting siger Kenneth Ramsholt også, at det ville være oplagt at kigge på løsningen i forbindelse med det næste udbud af slam, der skal spredes på markerne, og at det her ikke er utænkeligt, at Dansk Biogødning ville spæde til.

- Det tror jeg, vi ville være åbne for.

arrow I retten for at ødelægge søer og grave grøft op ulovligt
27. august 2021 kl. 05:14 Opdateret: kl. 15:25
Stemmer du til kommunalvalget i år?