19. juni 2021
Talentskolens elever holder uanset vejr deres afslutningskoncert onsdag den 16. juni klokken 19.00 i Strandvejskirken i Humlebæk. Pressefoto.
gallery icon

Se billedserie

Talentskolens elever holder uanset vejr deres afslutningskoncert onsdag den 16. juni klokken 19.00 i Strandvejskirken i Humlebæk. Pressefoto.
Foto: Photographer: Jonas Dahlin
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Musikskolens lærere og talentfulde elever spiller op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Musikskolens lærere og talentfulde elever spiller op
Fredensborg - 09. juni 2021 kl. 18:41
Af Thomas Kellermann

At Musikskolen har savnet sine elever forfærdeligt siden nytår, kan nok ikke overraske nogen, og i slutningen af maj var der længe ventet genforening med eleverne, også dem over 18 år og sangelever.

Men musikskolens lærere har også savnet at spille sammen. Derfor optræder de i mindre lærerensembler og bands, som i løbet af juni vil »poppe op« på gader og stræder i byrummet. Allerede onsdag den 9. juni kan man støde ind i toner fra marimba, fløjter og guitar på Nivå Havn og ved Kulturstationen i Humlebæk. Tirsdag den 15. juni bliver Fredensborg Gågade ved Country Market scene for guitarer, violin, sang og en trompet. Endelig kommer musikken til Føtex i Kokkedal mandag den 21. juni. POP-up-koncerterne er under åben himmel og kan derfor kun gennemføres, hvis vejret tillader det.

Til gengæld vil der uanset vejr og vind være mulighed for at møde Talentskolens elever ved deres afslutningskoncert onsdag den 16. juni kl. 19 i Strandvejskirken i Humlebæk. Musikkens talentelever har under corona holdt fast ved deres passion, og til koncerten vil de præsentere publikum for en bred vifte af toner både fra det klassiske musikrepertoire repræsenteret ved Händel, Bach og Schubert og til rytmiske toner af Chick Corea og den kendte ballade »Over the Rainbow« fra Troldmanden fra Oz.

Der er gratis adgang til koncerten, hvor der gælder corona-retningslinjer i form af brug af mundbind og fremvisning af gyldigt corona-pas for alle gæster over 15 år.

Billetter kan bestilles på forhånd på musikskolen@fredensborg.dk

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?