17. juli 2018
Der bliver mange historier at fortælle om William Morris, der har haft en stor indflydelse på samtidige kunstnere og ikke mindst forfattere som Tolkien og Lewis i tiden efter kunstnerens død. Her mønstret Strawberry Thief.
gallery icon

Se billedserie

Der bliver mange historier at fortælle om William Morris, der har haft en stor indflydelse på samtidige kunstnere og ikke mindst forfattere som Tolkien og Lewis i tiden efter kunstnerens død. Her mønstret Strawberry Thief.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Malerisamlingen har fastlagt program for 2019

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Malerisamlingen har fastlagt program for 2019
Fredensborg - 08. juli 2018 kl. 04:08
Af Camilla Sørensen og Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Revolutionerende design, collageinstallation og kunst fra et vennepar i det sene 1800-tal. Udstillingsprogrammet for 2019 på malerisamlingen er lagt.

Dansk og internationalt. Nutid og fortid. Nivaagaards Malerisamling har planlagt deres kulturelle vitamin-indskud for 2019, og der er lidt for enhver smag i udstillingsprogrammet.

Året starter ud med en rejse tilbage i tiden under udstillingen »William Morris. Al magt til skønheden!«, hvor man kan få et indblik i Morris' (1834-1896) revolutionerende, britiske design. Museumsdirektør Andrea Rygg Karberg har i over 10 år drømt om at lave en udstilling med det britiske multitalent, der stadig - her 150 år senere - er populær.

- Han er en meget vigtig person i designhistorien, og jeg stødte for alvor på ham, da jeg skulle indrette en 1-værelses lejlighed for første gang, griner Andrea Rygg Karberg og tilføjer:

- Men det blev dengang til Ikea, fordi jeg havde ikke råd til hans mønstre. Men jeg bliver altid så glad, når jeg går ind i et rum med hans design, og hans tanke var, at han ville skabe design, som mange havde råd til.

William Morris skabte sine mønstre på bagkanten af en tid, hvor indretning bestod af gobeliner, hvis man skulle have noget smukt. Med industrialiseringen kom nye muligheder, men også en modstand mod den industri og forurening, der fyldte byerne. Morris tog ud på landet, hvor han boede i et slags kunstnerkollektiv.

Et bedre sted
William Morris higede efter at gøre verden og tilværelsen bedre med sit design. Han var en af Englands første socialister, og ikke mange ved, at alt hvad William Morris gjorde, var båret af en revolutionær gnist. Udstillingen viser Morris' univers af tapeter, tekstiler, møbler, glasmosaikker, tekster, bøger mm. Udstillingen løber fra den 13. februar til den 16. juni 2019, og det bliver den første store udstilling af William Morris i Danmark.

I næsten samme periode kan man opleve Julie Boserups collageinstallation i den snævre passage i museets nordgang. Julie Boserup giver nyt liv til ofte glemte og oversete billeder i sit arbejde, og collageinstillationen er ingen undtagelse. Fra 12. januar til 16. juni 2019 er passagen omdannet til en installation ved hjælp af historiske arkivfotos, landskabsmalerier og farvede flader.

Kunst fra et vennepar
I efteråret 2019 kan man opleve udstillingen 'Kunstnerbrødre', der har fokus på det usædvanlige kunstneriske parløb mellem kunstnerne L.A Ring (1854-1933) og H.A. Brendekilde (1857-1942), som fandt sted i perioden 1880 til 1920. De kom begge fra fattige kår og delte i perioder både værelse og atelier i København. Udstillingen fortæller historien om deres nære venskab og deres fælles kunstneriske ideal i en tid præget af store politiske og sociale forandringer. Udstillingen kan ses fra den 20. september 2019 til den 26. januar 2020.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk