23. oktober 2019
Blandt andet Fredensborg Stadion har fået udskiftet lysanlæggene - til glæde for spillerne, men det har givet gener for naboerne. Arkivfoto: Claus Birch
Blandt andet Fredensborg Stadion har fået udskiftet lysanlæggene - til glæde for spillerne, men det har givet gener for naboerne. Arkivfoto: Claus Birch
Foto: Claus Birch/Foto: Claus Birch
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lysgenerne på to stadions bliver nu løst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lysgenerne på to stadions bliver nu løst
Fredensborg - 07. oktober 2019 kl. 10:11
Af Dorte Møller Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forkert vinkling på lysanlæggene på to stadions har foranlediget naboklager. Nu ser problemerne ud til at være løst.

Hen over sommer er lysanlæggene på fodboldanlæggene i Fredensborg og Humlebæk blevet udskiftet - til glæde for brugerne af de to stadions - men til ulempe for naboer, som generes af de nye lysanlæg. Kommunen har derfor modtaget en række naboklager over lysgenerne, men nu kan naboerne glæde sig over, at problemerne tilsyneladende bliver løst.

På det seneste møde i Idræts- og Fritidsudvalget fik politikene en orientering om sagen og en status på de nye lysanlæg på fodboldbanerne.

Forkert vinkling

Anlæggene er blevet udskiftet eller renoveret hen over sommeren, og i løbet af september blev de taget i brug. Men nu viser det sig, at der er anvendt et forkert indreguleringsinstrument, således at entreprenøren er kommet til at

vinkle armaturerne alt for højt.

Derfor er det aftalt, at armaturerne hurtigst muligt bliver vinklet ned, så naboerne fremover forhåbentlig ikke generes af lysene. Men hvis tilretningen ikke giver det forventede resultat, vil der blive monteret gitre på armaturerne, som reducerer belysningen yderligere.

I orienteringen til udvalget blev det oplyst, at Administrationen løbende har orienteret omkringliggende naboer til Fredensborg Stadion, hvor der har været flest naboklager.

Begrænser lysene

I orienteringen til politikerne fremgår det, at Administrationen løbende har været i dialog med fodboldklubberne om at begrænse banelyset mest muligt. Administrationen er også i dialog med klubberne omkring styringen af lyset, som i dag er forskellig de to steder. Administrationen ønsker så vidt muligt, at lyset til en hver tid manuelt kan slukkes på en hovedkontakt og at der er en timer, der sikrer at lyset slukkes hver aften på et fast tidspunkt.

Administrationen håber, at tilretning af armaturerne vil afhjælpe generne for naboerne og samtidig give fodboldklubberne mulighed for at spille fodbold i de mørke timer.

grafik køb billede