
Nordsjællands Politi har besluttet at løslade de fem unge mænd i alderen 15 til 17 år, der siden juni har siddet varetægtsfængslede som sigtede for voldtægt af flere unge piger i Kokkedal. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse udsendt tirsdag formiddag.
Sagen begyndte i forsommeren, hvor Nordsjællands Politi modtog den første anmeldelse. Senere henvendte flere unge piger sig med anmeldelser, så der i dag er fem forurettede i sagerne.
Løsladelsen sker på baggrund af en vurdering af, at de unge mænd ikke længere kan påvirke efterforskningen, ligesom deres unge alder er indgået i overvejelserne om løsladelse på nuværende tidspunkt.
Sigtelserne mod de fem unge mænd opretholdes og sagen efterforskes fortsat.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her