5. juli 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Litteraturen rykker ud i museets park

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Litteraturen rykker ud i museets park
Opdateret 23. juni 2020 kl. 13:37
Fredensborg - 23. juni 2020 kl. 12:44
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

4.000-5.000 mennesker må undvære den litteraturfestival, der hvert år fylder kunstmuseet Louisiana med forfattere og læsere i august måned. I stedet er der hele sommeren litterære aktiviteter i museets park.

arrow Læs også: Kunstmuseum oplever weekend næsten på højde med sidste år

På scenen kommer blandt andet Søren Ulrik Thomsen, Peter Adolphsen, Harald Voetmann, Adda Djørup, Pia Tafdrup, Stine Pilgaard, Knud Romer, Jeanett Albeck, Jens Albinus og Jomi Massage. Gennem oplæsning, performance, samtaler med mere vil forfatterne møde gæsterne fra en sommerscene i Louisianas park. Allerede lørdag aften den 27. juni vil Pia Tafdrup, TBC og Peter Adolphsen læse op fra klokken 19.00.

- Vi er utrolig glade for at kunne slå et slag for forfatterne og dansk litteratur - og at kunne gøre det live for museets gæster i parken, udtaler festivalleder Christian Lund i en pressemeddelelse.

Som yderligere erstatning vil festivalen til efteråret blive markeret gennem en serie videoer med danske forfattere, som vil blive optaget i løbet af sommeren. Suzanne Brøgger, Henrik Nordbrandt, Hanne Højgaard Viemose og Ursula Andkjær Olsen er nogle af de forfattere, som vil blive portrætteret.

Sommerprogrammet i Louisianas park vil også byde på arrangementer for børn, koncerter, Louisiana LIVE med meget mere. Alle arrangementer er gratis for museets gæster, og afviklingen sker i fuld overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes regler og retningslinjer, derfor med gæsterne siddende på de grønne plæner i Skulpturparken. Følg programmet på louisiana.dk. C.L. Davids Fond og Samling støtter sommerens program på Louisiana.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?