18. september 2021
Pleje- og Rehabiliteringscentret Skovgården åbnede i oktober måned sidste år, og der gik kun få uger, inden den første klage kom til politisk kendskab. De tilbagevendende problemer på stedet fører nu til en ny ledelsesstruktur. Foto: Allan Nørregaard
Pleje- og Rehabiliteringscentret Skovgården åbnede i oktober måned sidste år, og der gik kun få uger, inden den første klage kom til politisk kendskab. De tilbagevendende problemer på stedet fører nu til en ny ledelsesstruktur. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Leder stopper på plejecenter efter bølge af klagesager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Leder stopper på plejecenter efter bølge af klagesager
Fredensborg - 04. august 2021 kl. 13:05
Af Trine Lønbro, Thomas Kellermann og Steffen Slot

I ni måneder har borgere i Fredensborg Kommune haft dårlige oplevelser med plejen og genoptræningen på et nyt rehabiliteringsafsnit, der ligger på Skovgården i Humlebæk.

arrow Læs også: Borgmesteren har læst klagerne: Galt blev til værre, og så kom konsekvensen

Nu fører det til ledelsesmæssige ændringer. Plejecentrets leder, Charlotte Dyrby, fratræder efter gensidig aftale. Det fortæller borgmester Thomas Lykke Pedersen (S).

- Ugen inden min ferie holdt jeg møde med kommunaldirektøren. Jeg var klar over, at det var galt, og at vi fik flere og flere klager ind. Galt blev værre. Og det har jeg taget konsekvensen af nu. Vi har lavet en gensidig aftale med Charlotte Dyrby, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen (S).

Sagen har de seneste uger været beskrevet i Frederiksborg Amts Avis, hvor borgere er stået frem og fortalt om mangelfuld pleje og genoptræning, der ikke fungerer.

Hans Nissen (S), formand for Social- og Sundhedsudvalget, forventer, at der nu sker en opdeling af ledelsen på Skovgården. Der skal være én leder for selve plejeboligerne, imens ansvaret for hele rehabiliteringsafsnittet - herunder også plejefunktionerne på rehabiliteringsafsnittet - skal samles hos en leder, der også har ansvaret for den samlede rehabilitering og genoptræning i Fredensborg Kommune.

Indtil nu har ledelsesansvaret for selve rehabiliteringsafsnittet på visse punkter været delt på to ledere.

- En ny ledelsesstruktur skal give et stærkere fokus på indsatsen i rehabiliteringen. I den fase, hvor vi har flyttet rehabiliteringsindsatsen fra Pilebo til Skovgården, har vi haft behov for at udvide med flere medarbejdere, og rekrutteringen har givet udfordringer, fordi der er mangel på plejepersonale, siger Hans Nissen (S), der beklager de mange sager, hvor borgerne har oplevet mangelfuld pleje og genoptræning.

- I den situation og i presset med mangel på personale er der opstået det, som jeg vil kalde kompetenceforvirring om, hvem der havde det ledelsesmæssige ansvar. Det løser vi nu, siger Hans Nissen og tilføjer, at forvaltningen også kigger på, om de normeringsmæssige rammer for driften af Skovgården er tilstrækkelige. Altså om der er afsat penge nok til den daglige drift.

Synes du, at kommunen er der for dig?