19. juli 2019
Retten i Helsingør traf tirsdag afgørelse i en principiel sag om videreførsel af LTF i Nivå. Foto: Allan Nørregaard
Retten i Helsingør traf tirsdag afgørelse i en principiel sag om videreførsel af LTF i Nivå. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: LTF-forbud: 1. dom er faldet i drabsrelateret kasketsag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LTF-forbud: 1. dom er faldet i drabsrelateret kasketsag
Opdateret 18. juni 2019 kl. 14:36
Fredensborg - 18. juni 2019 kl. 14:34
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En sort hue og to kasketter med mærket »F« på bagsædet af en bil? Nej, det var ikke nok til at blive dømt for videreførsel af indvandrerbanden Loyal to Familia. To unge mænd fra Nivå blev tirsdag dømt for at bære kendetegn, der relaterede sig til den forbudte forening LTF, men til trods for fund af hash i bilen var det ikke nok til at dømme de to for den strenge del af paragraffen: Straffelovens §132 stykke 1, der handler om egentlig videreførsel af den forbudte bande i det offentlige rum.

arrow Læs også: LTF-forbud: Derfor slap de to mænd for opholdsforbud

Retten begrundede sin afgørelse med, at anklagemyndigheden ikke havde dokumenteret med domme eller anmeldelser, at der tidligere fra en baggård ved Nivå Centret var solgt hash af LTF-medlemmer eller begået forbrydelser i LTF-regi. Selvom retten mente, at kasketterne med bogstavet »F« var en erstatning for LTF-kendetegn, og selvom retten på video havde set, at de unge havde lavet LTF-håndtegn, manglede der ifølge retten i Helsingør noget helt afgørende: Dokumentation for, at baggården indtil bandeforbuddet havde været et tilhørsted for LTF.

Med andre ord: Der skal være en dokumenteret aktivitet at videreføre, før man kan blive dømt for at videreføre den.

Sagen ved retten i Helsingør var den første prøvesag, hvor anklagemyndigheden fik afprøvet, hvad der skal til for at blive dømt for at videreføre LTF. Den 20. september sidste år blev tre mænd anholdt i en bil på vej væk fra spillekiosken Chancen i Nivå Centret. De havde stået i en baggård, der i mange år har været tilhørssted for områdets rodløse unge, herunder også medlemmer af LTF. Da politiet stoppede bilen, lå der en sort hue og to kasketter med mærket »F«. Bogstavet stod for »fred« og havde intet at gøre med LTF, har de tre unge mænd bedyret, da retssagen begyndte i januar måned. Senere kom en udskydelse, fordi den ene mand - en 20-årig fra Nivå - blev skuddræbt i det banderelaterede opgør på Rungsted Strandvej i april.

Anklager Christina Grue tog til efterretning, at retten ser anderledes på sagen end anklagemyndigheden og vil overlade det til Statsadvokaten at tage stilling til, om sagen skal ankes til Landsretten, da det er den første af sin art i Danmark. Det afgørende er, at anklagemyndigheden har rejst tiltale efter stk 1, der går på videreførsel af LTF og bandens aktiviteter i det offentlige rum.

Dommen for besiddelse af hash, en hashvægt, lidt kokain og det at bære LTF-kendetegn lød på 30 dages fængsel. De dømte udbad sig betænkningstid.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede