17. november 2019
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kun 10 bygninger kræver ekstra udluftning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kun 10 bygninger kræver ekstra udluftning
Fredensborg - 21. oktober 2019 kl. 19:39
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kommunen har målt forekomsten af radon i alle de bygninger, hvor borgere og medarbejdere opholder sig mange timer af gangen.

På listen står eksempelvis skoler, dagtilbud og plejecentre.

Resultatet er godt: I 97 af 107 bygninger er mængden af radon klart under grænseværdien. I de ti øvrige bygninger ligger niveauet lidt over - men ikke højere end problemet kan klares med daglig udluftning.

Det fortæller Fredensborg Kommune i en pressemeddelelse.

- Jeg glæder mig over de gode målinger for kommunens egne bygninger og at de små og få problemer, vi har fundet, kan klares med udluftning tre gange dagligt. Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på radonstrålingen i vores bygninger, så alle kan være trygge ved at være i dem, udtaler siger Lars Simonsen (R), der er formand for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Til dags dato har 107 af kommunens bygninger fået målt deres radonniveau. Det drejer sig om daginstitutioner, skoler, plejecentre, ældreboliger og specialinstitutioner.

Af de 107 bygninger har 97 af bygningerne en målt gennemsnitlig radonværdi under 100 Bq/m3. 10 ejendomme har et højere niveau.

Brugerne i alle ovenstående bygninger er oplyst om, at radonindholdet i indeluften i en bygning kan reduceres ved at tilføre udeluft.

Det sikrer samtidig et bedre indeklima, og det anbefales derfor generelt at lufte ud tre gange dagligt i 5-10 minutter ved gennemtræk.

Fredensborg Kommune har generelt fokus på indeklima i alle kommunens bygninger og har blandt andet også udført målinger af PCB.

grafik køb billede