
Efter at have udgivet fire spændingsromaner i serien om den danske forretningsmand, Frank Grabowki, der kaster sig ud i store udfordringer i Afrika, er Kokkedal-forfatteren Kim Højgaard Rasmussen nu aktuel med den splinternye novellesamling »Fra Vallensbæk til Vestafrika«.
Samlingen består af 11 noveller inspireret af Kim Højgaard Rasmussens egne oplevelser krydret med fantasi, dramatik og en uventet drejning.
I den første novelle foregår der pirrende ting i et kolonihavehus, hvor forfatteren og to kammerater havde nogle spændende dage i deres barndom i 60'erne, mens resten af novellerne foregår i Afrika. Her har Kim Højgaard Rasmussen blandt andet ladet sig inspirere af en uheldig togtur i Tanzania, en dramatisk fyring af en medarbejder i Nigeria, en farlig landevej i Cameroun og en konflikt med myndighederne i Elfenbenskysten.
Fra Vallensbæk til Vestafrika indeholder også historien om Frank Grabowskis første opgave i Afrika, som dermed er indledningen til serien af Kim Højgaard Rasmussens spændingsromaner »Flammetræet«, »Floden«, »Kuppet« og »Frigivelsen«.
Fra Vallensbæk til Vestafrika kan købes fra 10. august.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her