26. november 2020
De medvirkende er Allan Høier, sang og Allan Thorsgaard, guitar og lut. Foto: Henrik Lauridsen
De medvirkende er Allan Høier, sang og Allan Thorsgaard, guitar og lut. Foto: Henrik Lauridsen
Foto: Henrik Lauridsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Koncert med svenske skønheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Koncert med svenske skønheder
Fredensborg - 27. oktober 2020 kl. 19:21

Svenskerne har en lang tradition for at skrive og synge viser - smukke, melankolske, stemningsfulde - til tider erotiske, drikfældige, dramatiske eller humoristiske.

Torsdag den 5. november klokken 19.30 kan man opleve »Svenske Skønheder«, en cabaret med kendte, svenske viser af blandt andet Bellman, Evert Taube og Cornelis Vreeswijk. Hør (og nyn med på) fx Visen om de 18 svaner, Har du visor, Så længe skuden ka' gå, Pigen i Havanna, Åbent landskab, Deirdres samba og Den første gang jeg så dig. Sådan lyder opfordringen i pressematerialet for koncerten, der foregår i Kulturstationen i det gamle posthus ved Humlebæk station.

Mellem viserne portrætteres i første halvleg de store visedigtere og i anden del svenskerne og danskernes had-/kærlighedsforhold til dem. Viserne fremføres i fremragende, danske oversættelser - og enkelte på originalsproget.

Kulturstationen i Humlebæk torsdag den 5. november klokken 19.30. Billetter på teaterbilletter.dk

Medvirkende: Allan Høier, sang og Allan Thorsgaard, guitar og lut. Allan Høier, som i øvrigt selv bor i Humlebæk, er privatuddannet visesanger med speciale i det dansk-svenske repertoire. Han har været sanger i 17 cabaret'er og musikforestillinger med Teatret OPtimis, har lavet adskillige roste vise-CD'er og optrådt i radio og TV. Er desuden administrator og blæksprutte.

Allan Thorsgaard er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i klassisk guitar 1993 og herefter i England. Han har akkompagneret og medvirket i en række forestillinger med Teatret OPtimis, Det Kongelige Teater, Århus Sommeropera og Nordjysk Operakompagni.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?