19. september 2020
Det har været godt for sagsbehandlingen, at kommunen har ansat en socialjuridisk konsulent.
Det har været godt for sagsbehandlingen, at kommunen har ansat en socialjuridisk konsulent.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommunen får ret i flere afgørelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunen får ret i flere afgørelser
Fredensborg - 15. september 2020 kl. 06:38
Af Trine Lønbro
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Noget tyder på, at det går bedre med sagsbehandlingen på Social- og Handicapområdet i Fredensborg Kommune.

Udover at færre sager endte hos Ankestyrelsen i 2019 sammenlignet med året før, så stadfæstede Ankestyrelsen langt flere af kommunens afgørelser. Det fremgår af dagsordenen for det næste møde i Social- og Seniorudvalget.

I 2018 stadfæstede Ankestyrelsen 60 procent af sagerne, mens den i 2019 stadfæstede 73 procent. Det er en stigning på knap 22 procent. Samtidig endte kun 57 sager i Ankestyrelsen i 2019, mens det tal var 61 året forinden.

Ifølge administrationen kan en af årsagerne til den positive fremgang muligvis skyldes, at kommunen siden oktober 2018 har haft en socialjuridisk konsulent ansat til at kigge sagerne igennem.

Dermed skulle mangler opfanges hurtigere, ligesom konsulenten har medvirket til, at der er tilstrækkelige med oplysninger og begrundelser i alle sager, inden klagebesvarelsen sendes til Ankestyrelsen.

I forhold til de tal, der er opgjort for hele landet i 2018 og 2019 har Fredensborg Kommune i 2019 en lavere omgørelsesprocent på socialområdet og børnehandicap end landsgennemsnittet.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?