18. november 2017
800.000 kroner blev sat ind på kommunaldirektør Kim Herlev Jørgensens bankkonto efter udløbet af den første åremålskontrakt. Samtidig fik han også sin sædvanlige månedsløn ind på kontoen ved månedens udløb, da han fortsatte i jobbet med en ny åremålskontrakt. Foto: Lars Skov
800.000 kroner blev sat ind på kommunaldirektør Kim Herlev Jørgensens bankkonto efter udløbet af den første åremålskontrakt. Samtidig fik han også sin sædvanlige månedsløn ind på kontoen ved månedens udløb, da han fortsatte i jobbet med en ny åremålskontrakt. Foto: Lars Skov
Foto: Fotograf Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommunaldirektør fik 800.000 i fratrædelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunaldirektør fik 800.000 i fratrædelse
Fredensborg - 18. oktober 2017 kl. 16:57
Af Andreas Norrie
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forrige år kunne Frederiksborg Amts Avis fortælle, at kommunaldirektør Kim Herlev Jørgensen, der er Fredensborg Kommunes højest lønnede medarbejder, pr. 1. maj 2016 var overgået fra en åremålsansættelse til at blive fastansat i stillingen. Det skete til borgmester Thomas Lykke Pedersen(S) store glæde, og samtidig blev det overfor avisen fremhævet, at kommunaldirektøren ikke havde modtaget en af de udskældte fratrædelsesgodtgørelser efter udløbet af åremålsaftalen, for at fortsætte i sit job til fuld løn.

Nu afslører DR Dokumentar i første del af en serie ved navn »De dyre direktører« om chefernes lønninger i det offentlige, at Kim Herlev Jørgensen allerede lidt under fire år forinden havde modtaget en fratrædelsesgodtgørelse på intet mindre end 800.000 kroner. Det fremgår af DR's aktindsigter hos Fredensborg Kommune, at pengene blev udbetalt efter udløbet af Kim Herlevs første fireårige åremålsansættelse.

Kim Herlev, der privat bor i Snekkersten, blev ansat i den nye Fredensborg Kommune i 2007 på en fireårig åremålskontrakt, som efterfølgende blev forlænget med yderligere fire år, før der endelig blev underskrevet en fastansættelse.

De 800.000 kroner svarer ifølge DR til syv måneders løn. Med andre ord lå kommunaldirektørens løn på omkring lidt over 1.371.400 kroner om året ved udløbet af den første åremålskontrakt.

Lønnen ved åremålsansættelser er i gennemsnit op til 30 procent højere end ved almindelige fastansættelser.

I konflikt med idéen bag åremålsansættelser

Brugen af fratrædelsesgodtgørelser, der ganske vist er helt i overensstemmelse med ansættelseskontrakterne, til direktører, der fortsætter i deres egne job kritiseres i DR Dokumentars udsendelse af flere eksperter, som omfatter forskningschef Roger Buch på DJMX og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen.

For idéen med brugen af åremålsansættelser var nemlig at undgå at direktører i det offentlige bare blev siddende i deres stillinger. Med andre ord skulle ansættelsesformen bruges til at sikre udskiftning i ledelseslaget, og den højere løn kompensere for den manglende ansættelsessikkerhed.

Borgmester Thomas Lykke Pedersen ønskede ikke at stille op i programmet, men oplyste i et skriftligt svar, at man i Fredensborg Kommune ikke længere bruger åremålsansættelser, da tiden er løbet fra denne ansættelsesform.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk