19. juli 2019
Frederiksborg Amt Avis har benyttet sagen om julehjælp til en enlig kontanthjælpsmodtager til at spørge, om der er blevet for stor forskel mellem eliten og bunden i samfundet, så beslutningstagerne måske ikke kan sætte sig ind i, hvordan den effektive kontrol af selv ganske små beløb påvirker de svageste borgere. Hanne Berg (SF) har et synspunkt.
Frederiksborg Amt Avis har benyttet sagen om julehjælp til en enlig kontanthjælpsmodtager til at spørge, om der er blevet for stor forskel mellem eliten og bunden i samfundet, så beslutningstagerne måske ikke kan sætte sig ind i, hvordan den effektive kontrol af selv ganske små beløb påvirker de svageste borgere. Hanne Berg (SF) har et synspunkt.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kig på mistro til de sygdomsramte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kig på mistro til de sygdomsramte
Fredensborg - 26. december 2018 kl. 09:32
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vi skal diskutere på mistroiske kontrolfunktioner på sygedagpengeområdet og det kontanthjælpsloft, der sender mange børn i fattigdom, mener SF's Hanne Berg efter sagen om en enlig kontanthjælpsmodtager, der på grund af en fejlindberetning var ved at få modregnet 2.000 kroners julehjælp i sin kontanthjælp.

arrow Læs også: Skævt?: 10 procents lønhop til direktører og kontrol af julehjælp

- Jeg kender mest til kontrollen på arbejdsmarkedsområdet, hvor mistroen og kontrollen mange gange må opleves som nedslående og klaustrofobisk. Antallet af kontroller er steget, og det foregår meget standardiseret med blanketter, der skal udfyldes. Folk oplever, at blanketterne tilsyneladende ikke bliver læst, når de indsender dem. Det kan være en sygdomsramt, der har en læges ord for, at perioden til at komme sig efter en stor operation er tre måneder. Men ingen læser den første blanket, hvor det står, og den syge bliver bedt om at dokumentere med en ny blanket efter en måned. Det er en mistillid, som man ikke har behov for, når man er alvorlig syg, siger Hanne Berg og tilføjer, at der også ligger et problem i digitaliseringen med de nærmest fuldautomatiske breve, der udsendes.

EU forlanger nu, at hvis et brev oprettes og udskrives rent digitalt med eksempelvis et bødekrav eller en partshøring om modregning af indtægt i en social ydelse, skal det tydeligt fremgå, at det er et auto-genereret brev, og at man kan henvende sig for at få personlig vejledning fra en sagsbehandler, fortæller hun.

Mangfoldig vennekreds

Hanne Berg er selv uddannet jurist og har et job i centraladministrationen, og hun er vellønnet og hører ikke til de lavtlønnede borgere, der er ramt af de seneste års reduktioner i sociale ydelser. I byrådet i Fredensborg Kommune findes kun ganske få byrådsmedlemmer, der er lavtlønnede i deres civile jobs. Er beslutningstagerne blevet en del af eliten, så det er svært at sætte sig ind i, hvordan det er at leve i det, man kan kalde underklassen?

- Det kan være et problem, men jeg vil nu mene, at jeg har venner, helt almindelige mennesker med meget varierende indkomster. Jeg møder dem blandt andet i Bæredygtig Madklub i Nivå, og mange af dem er rigtig kede af de nye regler for kontanthjælp. Det giver dem en følelse af at være udenfor, og de kan ikke få et arbejde, selvom de prøver - og alligevel bliver de straffet.

- Har du aldrig mødt nogle, hvor du tænker »Ah, du kunne nu godt få et arbejde, hvis du gav det en chance...«?

- Hmm... Jo, måske, men så tænker jeg, at jeg jo ikke kan vide, hvordan de har det. Og altså... Er det 600 mennesker, der er kommet i arbejde som følge af kontanthjælpsloftet? Det er i al fald et lavt tal, og det er latterligt få, når man tænker på, hvor mange tusinde børn, der kommer i fattigdom som følge af kontanthjælpsloftet, siger hun og minder om den udvikling, der er sket i samfundet de seneste to årtier med effektiviseringer af selve arbejdsmarkedet.

- Vi har jo ikke mere de job, som man kan have på lidt skånevilkår. De eksisterer ikke ude på arbejdsmarkedet, som de engang gjorde, siger hun.

Den digitalt forankrede kontrol med sociale ydelser er blevet så effektiv i kommunerne, at en julehjælp indberettet som B-indkomst udløser et krav om modregning i kontanthjælp.

Selve den konkrete sag er løst for en enlig kontanthjælpsmodtager fra Kokkedal, fordi Ølgod El-fond fjernede indberetningen - man skal ikke betale skat eller modregnes i kontanthjælp, hvis man får under 10.000 kroner fra godkendte fonde.

Frederiksborg Amt Avis benytter anledningen til at spørge, om der er blevet for stor forskel mellem eliten og bunden i samfundet, så beslutningstagerne måske ikke kan sætte sig ind i, hvordan den effektive kontrol af selv ganske små beløb påvirker de svageste borgere.

I dagens artikel reagerer Hanne Berg (SF) på et interview med borgmester Thomas Lykke Pedersen (S), der blev bragt i Frederiksborg Amts Avis onsdag.

Alle er velkomne til at bidrage til debatten via fredensborg@sn.dk eller telefon 49212531.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede