17. april 2021
Her i Egedalsvænge i Kokkedal gik test-ambassadører i weekenden fra dør til dør for at få folk til at lade sig teste for Covid-19. Og indsatsen fortsætter i denne uge indtil smittetallene falder.Arkivfoto: Allan Nørregaard
Her i Egedalsvænge i Kokkedal gik test-ambassadører i weekenden fra dør til dør for at få folk til at lade sig teste for Covid-19. Og indsatsen fortsætter i denne uge indtil smittetallene falder.Arkivfoto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kedelig rekord: Smittetal er det næsthøjeste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kedelig rekord: Smittetal er det næsthøjeste
Fredensborg - 08. marts 2021 kl. 04:13

Fredensborg: For tredje dag i træk er Fredensborg søndag på anden pladsen når det gælder incidenstallet for Covid19. Lørdag blev det målt til 201,2 - med 82 nye smittede.

Fredag var incidenstallet 191,3 med 78 smittede, og de seneste tal fra søndag viser, at der var 82 smittede, hvilket giver et incidenstal på 201,2 - kun overgået af Ishøj, som lå på 227,2 med 52 smittede.

arrow Læs også: Bekræftet: Nivå får permanent testcenter
Bekymrende tal

De bekymrende høje tal fik lørdag Fredensborg kommune og Styrelsen for Patientsikkerhed til at tage affære.

- Vi henvendte os til styrelsen og bad dem om at rykke ud med testpersonale, som kunne stemme dørklokker i Kokkedal, hvor Egedalsvænge er det område, der er hårdest ramt. Og Styrelsen for Patientsikkerhed sendte straks ti ansatte og en indsatsleder til Kokkedal, for at få flere borgere til at lade sig teste, fortæller borgmester Thomas Lykke Pedersen.

Han var selv i Egedalsvænge lørdag aften, hvor alt forløb på bedste vis.

- Det vigtigste er, at vi reagerer på stedet og oplyser folk om smitten og opfordrer dem til at lade sig teste. Og jeg kunne se, at der allerede var flere, der gik til Egedalshallen, hvor der er test-center, fortæller borgmesteren.

Fra dør til dør

Da han og kommunens folk fredag blev klar over, at den var gruelig gal med incidenstallene, og at de var i kraftig stigning, henvendte de sig til Styrelsen for Patientsikkerhed, som lørdag sendte folk til Kokkedal.

Iklædt synlige veste gik de fra dør til dør med det klare mål at få endnu flere borgere til at lade sig teste og dermed banke coronasmitten ned.

Thomas Lykke Pedersen fremhæver også den indsats, som Boligselskabet KAB og mange frivillige yder.

- Vi er glade for, at Styrelsen for Patientsikkerhed understøtter den store indsats, som kommunen, boligselskaberne, de boligsociale indsatser, foreninger og en masse gode frivillige kræfter allerede yder. Smittetrykket er især højt i Egedalsvænge og det er derfor også her, at styrelsen i første omgang koncentrerer indsatsen, forklarer borgmesteren, som dog forventer, at indsatsen rykker nordpå i Engene-kvarteret de kommende dage.

I denne uge har kommunen uddannet 20 Corona-guider. Det er borgere, der har meldt sig frivilligt til at kæmpe mod Covid 19.

Endnu er der ikke taget initiativ til at lukke skoler og daginstitutioner, som det skete i Kolding, da den var alvorligt corona-ramt.

- Vi lytter til Styrelsen og følger myndighedernes vejledninger og råd. Så må vi se, hvad de siger. Jeg skal have møde med dem mandag, fortæller Thomas Lykke Pedersen.

Politiet patruljerer

Nordsjællands Politi har iøvrigt patruljeret ekstra i området i de seneste dage. Det skyldes blandt andet oplysninger om, at mange undlader at bære mundbind.

- Vi skal banke smitten ned meget hurtigt, og jeg vil derfor de kommende dage afsøge alle muligheder for, at vi kan udvide både testmuligheder og smitteopsporingen, for dette er en situation, som vi på ingen måde vil acceptere udvikler sig yderligere i Fredensborg Kommune, lyder det fra borgmesteren.

I Kokkedal er testcenteret i Egedalshallen - Holmegårdsvej 3 - åben alle ugens dage kl. 8-20. Ingen tidsbestilling - bare mød op.

www.fredensborg.dk/corona er der bl.a. yderligere information om, hvor det er muligt at lade sig teste - både kviktekst og PCR-test.

arrow Regionen opruster: Nyt midlertidigt testcenter i Nivå
08. marts 2021 kl. 06:52 Opdateret: kl. 06:50
arrow Fra i morgen stemmes der dørklokker efter smitte-udbrud
07. marts 2021 kl. 17:58 Opdateret: kl. 18:00
arrow Fredensborgs Covid-19 smittetal galopperer: Næsthøjeste i landet
06. marts 2021 kl. 16:27 Opdateret: kl. 16:27
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?