2. august 2021
Ifølge borgmester Thomas Lykke Pedersen, arbejdes der på at afholde et nyt borgermøde som det der i 2017 blev kommunens hidtil største, med mere end 500 deltagere. Arkivfoto.
Ifølge borgmester Thomas Lykke Pedersen, arbejdes der på at afholde et nyt borgermøde som det der i 2017 blev kommunens hidtil største, med mere end 500 deltagere. Arkivfoto.
Foto: Peter Mailand
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: KFI-sagen: Borgermøde efter sommerferien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KFI-sagen: Borgermøde efter sommerferien

Stort set hele byrådet var mødt op, da Økonomiudvalget mandag aften mødtes med repræsentanter fra bygherren KFI

Fredensborg - 15. juni 2021 kl. 11:49
Af Peter Mailand

I løbet af den seneste uge har kritikken haglet ned og ejeren og bygherren af Nivåcenteret, KFI.

KFI har især fået kritik, efter de har opsagt lejemålene med tøjbutikken Sidney og Frk. Himmelblå. Kritikken kulminerede med et borgermøde i sidste uge, hvor mange byrådsmedlemmer mødte op og luftede deres utilfredshed med KFI.

Derudover er KFI blevet kritiseret for at være alt for langsomme med at sætte byggeriet af den kommende bymidte i gang.

Mandag mødtes Fredensborg Kommune med KFI, der var repræsenteret ved vicedirektør Peter Lange, projektchef Klaus Cardel, og kommunikationschef, Per Sten Nielsen.

De tre orienterede om KFI's planer for centeret. Selv om det var et møde for Økonomiudvalget, var stort set hele byrådet mødt op, fortæller borgmester Thomas Lykke Pedersen (S).

"Det var et godt møde og der var mange spørgsmål. Men det vigtigste er, at vi Fredensborg Kommune og KFI har de samme visioner," siger han om det nye butikscenter, der bliver på 4000 m2 med detailhandel.

Første spadestik

I et brev som KFI havde sendt til byrådsmedlemmerne forud for mødet, løfter KFI lidt af sløret for tidsplanen. Ifølge KFI arbejdes der i øjeblikket med at få byggeprojektet sat på skinner, og selvom det er tidligt i processen, så kommer KFI med bud på, hvornår spaden kan sættes i jorden.

"Det er endnu for tidligt at sætte eksakt dato på de forberedende arbejder til nedrivning af de første bygninger i den eksisterende bymidte. De påbegyndes forhåbentlig til oktober. Det mest realistiske bud på første spadestik og nedlæggelsen af en grundsten til det nye byggeri er 2. halvår 2022«, fremgår det af brevet.

Færdige til næste år

Ifølge borgmesteren var der mandag mange spørgsmål til den langsommelige proces, som mange syntes går alt for langsomt.

"Det er professionelle folk og de gør alt hvad de kan. Og det lyder som om, at de går i gang med at rive det ned derude i efteråret, og så skal det hele stå færdigt til næste år," siger han.

Især har det udløst kritik at KFI har opsagt lejekontrakterne med de to tøjbutikker Sidney og Frk. Himmelblå.

Thomas Lykke Pedersen afviser dog at gå ind i sagen.

"Det er et anliggende mellem de enkelte butikker og KFI, og vi kan som kommunen ikke gå ind i sagen," siger han og tilføjer:

"Men vi kan sende et politisk signal om, at vi gerne vil have, at de populære butikker der er i forvejen er i centeret også i fortsætter i det nye center," siger han.

Politistation i spil

I sagsfremstillingen forud for mødet løfter KFI lidt af sløret for planerne i det kommende center. KFI har fået en henvendelse fra Politiet, der leder efter et lokale på 200 m2 til den kommende politistation, her er den tidligere Matas i spil, fremgår det af notatet.

Fredensborg Kommune er også interesseret i at leje den gamle Fakta, som midlertidig skal omdannes til testcenter.

Borgermøde på vej

På grund af de mange spørgsmål, har borgmesteren forslået at afholde et nyt borgermøde i Nivåcenteret.

I 2017 blev der også afholdt et borgermøde, hvor mere end 500 borgere mødte op til det, der blev det største borgermøde i kommunens historie.

Det har dog ikke skræmt KFI, fortæller borgmesteren.

"De var indstillet på at afholde et nyt borgermøde efter sommerferien, så borgerne kan få mulighed for at stille spørgsmål til KFI," siger han.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?