

Se billedserie
På grund af forsamlingsforbuddet blev lysene i gågaden blev tændt ved hemmelig begivenhed
Lørdag kom der lys i juleudsmykningen i Jernbanegade, og normalt er det en begivenhed, der trækker flere hundrede mennesker til Fredensborg. Men modsat sidste år, hvor der også blev afholdt en julekoncert med Maria Montell i Slotskirken, blev begivenheden i år afviklet i al hemmelighed, på grund af coronarestriktionerne.
Derfor blev julelysene allerede tændt kortvarigt i torsdags til ære en lille eksklusiv skare i form af et filmhold, der på optog en film med juletræstændingen. Efterfølgende blev filmen klippet og lørdag var den så klar, til at blive offentliggjort på nettet - samtidig med at lysene blev tændt i gågaden.
Det er Handels- og Aktivitetsfællesskabet der står for juleudsmykningen i gågaden, men på grund af forsamlingsforbuddet har fællesskabet været nødt til at holde begivenheden hemmelig og det har været det været noget af noget af en udfordring. Det fortæller indehaver af Garnvärk, Nina Larsson, der er tovholder på projektet.
"Vi skal sørge for at der ikke kommer mere end ti personer, for vi må ikke være flere. Ellers skulle vi spærre gaden i begge ender for at sikre, at der ikke kommer flere. Og det er jo svært, for hvem skal det være? Der er mange, der skriver til mig og spørger hvornår det er?. Derfor gør vi det på den her måde. Så der kommer en video, der bliver klippet sammen og lagt på nettet," siger hun.
Fredensborg Kommune yder hvert år et tilskud på 15.000 kroner til et juletræ i hvert af de fire bysamfund. Og derudover havde Handels- og Aktivitetsfællesskabet i Fredensborg By søgt om 35.000 kroner til juleudsmykningen, der sættes op af Juleministeriet.
Det fremgår af ansøgningen fra Kulturudvalget, hvor fællesskabet skriver.
"Julebelysningen finansieres normalt af byens butikker og erhverv, men vi ønsker i år at ansøge Bylivspuljen om et tilskud, så midlerne fra hver butik kan frigives til at afholde mindre arrangementer på egen matrikel," står der.
Da sagen blev behandlet i Kulturudvalget, endte det dog med udvalget tildelte fællesskabet 15.000 kroner. Resten er kommet fra tilskud, fortæller Nina Larsson
"Vi har været rundt for at samle ind i gaden hos dem har haft lyst til at give et bidrag," siger hun.
Normalt tændes julelysene først søndagen inden første søndag i advendt, men blev det altså lørdag den 21. november.
"Vi har alligevel pyntet op og er klar til jul, så vi tænkte at vi ligeså godt kunne tænde dem lørdag," siger hun til Uge-Nyt.
Ifølge Nina Larsson er butikkerne klar til årets julehandel.
"Her i Fredensborg er der så mange forskellige specialbutikker, så jeg mener, at man kan og få gaver til hele familien, her i gaden," siger hun og uddyber:
"Vi har alt lige fra børnetøjsbutikker og tøjbutikker til både unge og ældre, mænd og kvinder. Og så er der os her i Butiksfællesskabet No16, hvor vi har udvidet åbningstiderne om aftenen," siger hun.
Se videoen herunder:
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her