26. januar 2020
Hvad vil du bruge en million kroner til? Eneste krav er, at pengene skal glæde andre end personen selv eller egen familie. De fiktive penge gives i en artikelserie i Frederiksborg Amts Avis, og i dag er det forfatteren Niels Johansen, Kokkedal, der bruger pengene. Foto: Thomas Arnbo
Hvad vil du bruge en million kroner til? Eneste krav er, at pengene skal glæde andre end personen selv eller egen familie. De fiktive penge gives i en artikelserie i Frederiksborg Amts Avis, og i dag er det forfatteren Niels Johansen, Kokkedal, der bruger pengene. Foto: Thomas Arnbo
Foto: Thomas Arnbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: »Jeg ser engle uden grænser i alle de girokort, som jeg har liggende«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Jeg ser engle uden grænser i alle de girokort, som jeg har liggende«
Fredensborg - 05. december 2019 kl. 09:11
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvert år op til jul får Niels Johansen rudekuverter fra humanitære organisationer. Dér ville han gerne bruge en million kroner, bortset fra 10.000 kroner...

Se her, hvad Niels Johansen svarer på spørgsmålet: Hvad vil du bruge en million kroner til?

arrow Læs også: Salmeskriver fra Kokkedal med i ny højskolesangbog

- Nå, man må ikke bruge nogle af pengene på sin egen familie? Det gør jeg nu alligevel. Jeg vil bruge de første 10.000 kroner på at invitere mine børn og børnebørn til et sted, ude i naturen, hvor vi har tid til at tale sammen uden mobiltelefoner. Jeg gør det, fordi jeg synes, at det er vigtigt have fælles oplevelser med sine børn og børnebørn - så god er jeg altså ikke, at jeg vil bruge alle pengene på andre...

- Når vi er samlet, skal vi snakke om, hvordan vi vil bruge resten af pengene. Og jeg tror - men jeg er jo ikke sikker - at vi vil blive enige om at bruge alle pengene på dem, jeg kalder for »engle uden grænser«. De er forklædt som sygeplejersker, læger, brandmænd - de har mange skikkelser..., og jeg ser engle uden grænser i alle de girokort, som jeg i har liggende. Fra »Læger uden Grænser«, »Folkekirkens Nødhjælp«, »Kirkens Korshær«, »Frelsens Hær«, »Røde Kors«, »SOS Børnebyerne«, og missionsselskaberne og biblerne, der skal deles ud til forfulgte kristne i Kina. De girokort skal have resten af pengene.

- Jeg vil også give til missionsselskaberne, fordi jeg tror, at hvis det gode budskab bliver udbredt og forkyndt, kan det være med til at inspirere. Spørgsmålet er jo altid, om man alene skal give brød. Jeg synes også, at man skal give håb - så vil der være flere, der selv kan begynde at uddele brød.

- Når jeg ser alle de rudekuverter, som jeg har liggende, og jeg dagligt ser fjernsyn med alle de lidelser, der er ... For mig er det ikke et spørgsmål om at finde nogle, der kan få gavn af min million, men at få skaffet nogle flere millioner kroner. En »Niels Johansen Fond«, så jeg selv kan uddele enkeltvis? Nej, de er så professionelle ude i foreningerne, at det er de bedst til, og jeg vil heller ikke komme til at lyde for frelst. Derfor vil jeg også bruge lidt af pengene på min familie. Min egen mor og far brugte alle deres penge på oplevelser med familien, så der ikke var noget at arve, og det var skønt.

Sagen i stikord

  • Hvad vil du bruge en million kroner til? Eneste krav er, at pengene skal glæde andre end personen selv eller egen familie. De fiktive penge gives i en artikelserie i Frederiksborg Amts Avis, og i dag er det forfatter og tidligere sognepræst Niels Johansen, der bruger pengene.

  • For to uger siden var det Monica Lylloff, årets modtager af Handicapprisen, der brugte den fiktive million kroner. De penge ville hun bruge på en stort anlagt TV-kampagne med små klip fra livet som pårørende. Vi skal tænke i helhed, ikke individ, mener hun.

  • De tidligere artikler i serien med Monica Lylloff og Carsten Østerskov kan læses via links i denne artikel.