13. december 2019
Efter 50 år er Fredensborg Hallen fyldt med børn og voksne - og ikke mindst de gode historier, der giver hallen sin sjæl. På det gamle fotografi fra slutningen af 1960?erne kan man godt fornemme, at Lykkemosen er et blødt terræn at bygge en hal på. Foto: Fredensborg Arkiverne
gallery icon

Se billedserie

Efter 50 år er Fredensborg Hallen fyldt med børn og voksne - og ikke mindst de gode historier, der giver hallen sin sjæl. På det gamle fotografi fra slutningen af 1960?erne kan man godt fornemme, at Lykkemosen er et blødt terræn at bygge en hal på. Foto: Fredensborg Arkiverne
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ingen skønhed, men en 50 årig med stor sjæl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen skønhed, men en 50 årig med stor sjæl
Fredensborg - 12. november 2019 kl. 06:37
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der bliver ingen stor jubilæumsfest. Men der er blevet malet i den gamle hal, og gulvet er også nyt. Fredensborg Hallen kunne fredag den 8. november fejre sit 50 års jubilæum, og det blev gjort med stor stolthed over, at hallen hver dag er optaget fra klokken 8.00 til 22.30.

arrow Læs også: Den delvist selvbyggede hal fylder 50

De gjorde det rigtige, dengang for mange år siden, hvor grosserer Povl Larsen begyndte at lægge sin energi i at indsamle penge til at få bygget en idrætshal.

Mange hjalp til, og kørelærer Sv. Aage Hansen samlede mange penge ind via de såkaldte hal reklame shows på Asminderød Kro, beretter halchef Egon Frandsen i en jubilæumsartikel, hvor han også fortæller, hvordan man fik løst problemet med arkitekttegninger. Det havde man nemlig ingen penge til, og løsningen blev, at rådhusets unge arkitekt Arne Gotved blev bedt om at lave tegningerne. Povl Larsen, initiativtager til hallen, sad i sognerådet, og aftalen med sognerådsformand Karl Larsen var, at Arne Gotved fik dækket sine faktiske udgifter - og han fik lov til at beholde sit job i kommunen...

»Sådan var det for cirka 60 år siden«, konstaterer Egon Frandsen.

Byggeriet kunne gå i gang på arealerne, hvor tidligere skolelærer Gilberg havde haft sine får på græs. Eller sådan da, for det var mosejord på Kastanievej, og Fredensborg Hallen hviler på 120 betonpæle, der er banket ned i jorden. Fugten har givet problemer igennem årene, således også de seneste år, hvor der er lagt nyt gulv efter en skade med skimmelsvamp.

»I mange år har Fredensborg Hallens bestyrelse sukket efter mere plads. I dag må blandt andet badmintonklubben sige nej til mange unge, der gerne vil spille. Der er simpelthen ikke plads. Såvel badminton som hondbåld bruger andre steder at træne med klubbernes mindre årgange. De to store klubber svaner virkelig et »eget hjem«, et sted, hvor den meget vigtige sociale side af idrætten kan dyrkes«, skriver Egon Frandsen og nævner, at byrådsmedlemmet Charlotte Sander (S) som bestyrelsens formand lægger stor energi i at få plads og timer til de mange, der gerne vil bruge hallen.

Nu må turen komme til Fredensborg, der skal have udvidet halkapaciteten, lyder opfordringen i jubilæumsartiklen, hvor tegninger fra 2007 hives frem af skufferne. De viser en multihal, en udvidelsesmulighed, og tegningerne blev lavet i 2007, men de er aldrig brugt. Derfor er der penge at spare til projektering, lyder vurderingen fra halchef Egon Frandsen, der igennem de seneste mange år sammen med bestyrelsen og hallens personale har trimmet den »gamle tante«. Ny belysning er blevet bedre og bruger mindre energi, og hallens energiforbrug er nedsat med hjælp fra kommunen.

»Dette gode samarbejde mellem hal og kommune har virkelig givet positive resultater. Byens hal er på toppen og kan virke i mange år endnu«, lover Egon Frandsen, der i jubilæumsartiklen også kommer ind på, at der er et behov for et nyt indgangsparti. Også her ligger der tegninger parat til et dørparti, der er lettere at åbne og ikke nær så tungt. 225.000 kroner mangler hallen for at nå i mål med det projekt...

»Tillykke til Fredensborg Kommune med byens hal, som vi passer godt på. En skønhed er den »gamle« tante ikke, men hun har sjæl og er meget vellidt af brugerne«, fastslår Egon Frandsen.