22. februar 2018
IX7D1214.CR2
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Indbrudstyv gemte sig i hestefold, men politihundene var klogest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indbrudstyv gemte sig i hestefold, men politihundene var klogest
Fredensborg - 20. januar 2018 kl. 09:58
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den ene havde mistet en sko og forsøgte at gemme sig i en hestefold. Den anden var drivvåd og blev først anholdt 40 minutter senere, men ingen slap væk fra de dygtige hundepatruljer hos Nordsjællands Politi fredag aften.

Jagten på to indbrudstyve sluttede efter 11 kilometer tværs ind over mark, skov og moser i Fredensborg Kommune. Sagen begyndte ved 18.30-tiden, hvor en 35-årig kvinde på Damgårdsvej overraskede to indbrudstyve i sit hjem. Tyvene forsvandt straks ud over de nærliggende marker, og politiet sendte en hundepatrulje på stedet.

- Hundene gik spor, og der blev ved med at være et godt spor. Der var faktisk i alt 11 kilometer spor, og når hunde skal gå så længe, bliver de trætte. Derfor måtte vi skifte hunde undervejs, fortæller Jesper Hansen, vagthavende ved Nordsjællands Politi.

Efter ni kilometer blev den ene indbrudstyv fundet i en hestefold, hvor han var drivvåd og havde mistet sin sko. På det tidspunkt var klokken 21.33. 40 minutter senere blev den anden anholdt nær Grønholtvej og Tjørnehøj. Der er tale om en albansk statsborger på 31 år og en 23-årig rumænsk statsborger, der nu har lånt noget tørt tøj og lørdag formiddag vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Helsingør, oplyser Nordsjællands Politi.

Senioranklager ved Nordsjællands Politi Susanne Kjølhede oplyser, at retten ved grundlovsforhøret valgte at varetægtsfængsle de to personer. Rumæneren blev varetægtsfængslet frem til den 29. januar, han nægtede sig skyldig.
Albaneren blev varetægtsfængslet frem til den 5. februar. Han var blevet fundet i besiddelse af manchetknapper, der stammerede fra huset, og kendte sig skyldig.
Rumæneren blev ikke fundet i besiddelse af tyvekoster.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk