10. juli 2020
Fredensborg Boldklub har problemer med unge, der fester, sviner og knuser flasker mod trådhegnene. Billedet er et arkivfoto.
Fredensborg Boldklub har problemer med unge, der fester, sviner og knuser flasker mod trådhegnene. Billedet er et arkivfoto.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Idrætsanlæg plaget af larm og knuste flasker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Idrætsanlæg plaget af larm og knuste flasker
Fredensborg - 14. maj 2020 kl. 05:33
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sidste uge var særlig slem. Fire-fem aftner har unge forsamlet sig på boldbanerne ved idrætsanlægget i Fredensborg, og de efterlader et værre svineri. Det værste er, at der bliver kastet flasker ind mod kunstgræsbanerne, så de bliver knust, og glasskårene skjuler sig nede i plastikgræsset.

arrow Læs også: Politisk pres udløser fysisk åbning af ungdomsklubber

- Vi har egentlig haft problemer lige siden nedlukningen for to måneder siden, men det har taget til igennem den seneste uge. Det mest alvorlige er de knuste flasker, fortæller Lars Jespersen, formand for Fredensborg Boldklub og Idrætsanlæg.

Selvom medlemmer af Fredensborg Boldklub har været forbi for at se, om de kan genkende de unge, er det svært at komme problemet til livs. For nogle år siden var der en lignende bølge, men det blev håndteret relativ hurtigt.

- Vi kunne se, at det var børnene til nogle af medlemmerne af klubben, og derfor kunne vi tage kontakt direkte til forældrene og få en snak om det. Men det kan vi umiddelbart ikke denne gang, og vi mener egentlig heller ikke, at det er vores opgave at løse det. Det må være kommunen eller politiet, siger Lars Jespersen.

På visse punkter er det en gentagelse af det, der altid sker, når vejret bliver bedre. De unge mødes på strandene eller i slotsparken, og der har i mange år været problemer med knuste flasker og affald ved Mindestenen i slotsparken, ligesom Bjerre Strand år efter år er et sted, hvor de unge ikke kan finde ud af at være, uden at der sker hærværk.

I de seneste måneder har Per Frost Henriksen, formand for Børne- og Skoleudvalget, fået henvendelser om unge, der mødes i for store grupper på Karsemosegård, Bjerre Strand, slotsparken og ikke mindst idrætsanlægget i Fredensborg, hvor naboerne er stærkt generet og har været det i lang tid. Det er uvist, om støjen fra idrætsanlægget i Fredensborg er politianmeldt. Forvaltningen er opmærksom på udfordringerne, fortæller han.

Dyrt i bødestraf

På sociale medier diskuteres det, hvorfor politiet ikke i højere grad kommer forbi for at føre opsyn med idrætsanlæggene. Før corona- krisen kunne de unge slippe med en besked om, at de skulle se at komme hjem, hvis politiet mødte dem på strande, legepladser eller idrætsanlæg.

Nu er der forsamlingsforbud, og derfor koster det 2500 kroner i bøde, hvis politiet får fat i dem, og dermed kan det blive en dyr aften ude.

Det skete fredag aften ved Humlebæk Skole på Gl. Strandvej, hvor fire ung i alderen 16-17 år blev sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet. Naboerne havde klaget over høj musik, og politiet kom klokken 22.45.

Men det er også en balancegang. Per Frost Henriksen (S), formand for Børne- og Skoleudvalget, giver ingen støtte til de unge, der knuser flasker eller generer naboerne, men han forstår godt de unges ønske om at mødes.

- Den norske minister har jo sagt det så fint. Vi voksne kan godt springe en sommer over, for der kommer en ny sommer, men når man er ved at afslutte 9. klasse eller 10. klasse eller gymnasiet, så er tiden noget helt særlig, og den kommer ikke igen. Og det er jo i den periode, at man dannes som menneske, og derfor er det godt, at samfundet nu åbner mere, så de unge også har nogle steder at mødes. Det kan ikke løse det hele, men det kan nok hjælpe, siger han efter et udvalgsmøde, hvor politikerne har bedt om at få åbnet ungdomsklubberne fysisk i alle fire bysamfund.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?