17. november 2019
For mellem 1.000 kroner og 10.000 kroner er det muligt at være med til at redde Fredensborg Boghandel. Det kræver et fællesskab at styrke handelen i gågaden i Fredensborg, og det  er en del af tanken bag andelsselskabet »Fredensborg Fordi«. Foto: Allan Nørregaard
For mellem 1.000 kroner og 10.000 kroner er det muligt at være med til at redde Fredensborg Boghandel. Det kræver et fællesskab at styrke handelen i gågaden i Fredensborg, og det er en del af tanken bag andelsselskabet »Fredensborg Fordi«. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Husk arvesølvet og køb en part i boghandelen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Husk arvesølvet og køb en part i boghandelen
Fredensborg - 19. september 2019 kl. 05:20
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De taler om arvesølv, som danskerne har glemt. De taler om at tage et ansvar for byen og dermed være med til at sikre, at der et handelsliv.

arrow Læs også: Én kunde kom tilbage med sin gode ide - og pludselig var de seks

At det er rart at opholde sig i byen - at der er et fællesskab. Men det er mere konkret end det. I denne uge har »Fredensborg Fordi« fået et cvr-nummer og er dermed oprettet som andelsvirksomhed, så borgerne kan købe et andelsbevis for 1000 kroner og være med til at skabe den kapital, der skal købe Fredensborg Boghandel. Ikke bygningerne, men varelager, goodwill, nyt kassesystem og en renovering af lokalerne.

- Vi opretter det som et andelsselskab. Det betyder, at vi tæller hoveder. Selvom man køber flere andelsbeviser, har man kun en stemme. Det er ikke et anpartsselskab, så der kan ikke trækkes penge ud af »Fredensborg Fordi«. Formålet er at drive boghandel, og hvis der kommer et overskud, skal en del af overskuddet bruges på at støtte aktiviteter i byen, fortæller Marie Louise Hartvig Widding, der er bestyrelsesformand i »Fredensborg Fordi«.

Fakta
  • FredensborgFordi er en andelsvirksomhed, der er stiftet som et AMBA og har til formål at købe og drive Fredensborg Boghandel.
  • Et andelsbevis kan købes for mindst 1.000 kroner. Der udbetales ikke dividende af overskuddet, men et andelsbevis giver 10 procent rabat i boghandelen.
  • FredensborgFordi skal rejse 650.000 kroner i kapital for at kunne overtage boghandlen efter Poul Blæsbjerg.
  • Et overskud i FredensborgFordi skal gå til aktiviteter i Fredensborg og på sigt danne grundlag for, at FredensborgFordi kan hjælpe andre butikker i Fredensborg med et generationsskifte eller en periode, hvor en sund butik står uden ejere.
  • Man kan læse mere på www.fredensborgfordi.dk

Et andelsbevis giver mulighed for 10 procents rabat i boghandelen, men det er først og fremmest borgernes vilje til at tage et medansvar for byen, som skal aktiveres. Det står også på hjemmesiden www.fredensborgfordi.dk. »Vi tager medansvar for byen«, står der, men med de største bogstaver står »FredensborgFordi boghandlen skal blive i byen«.

Kapital til overgange

Poul Blæsbjerg, der nu er 78 år, har drevet boghandel i byen i 26 år, og der har været boghandel i Fredensborg i 110 år. Økonomien i boghandelen er god, men der er ingen, der vil købe den. Og sådan kan det ofte være i mindre handelsbyer, fortæller initiativtagerne til »Fredensborg Fordi«

Derfor har »Fredensborg Fordi« et perspektiv, der rækker længere end til at købe Fredensborg Boghandel og hjælpe med arrangementer, forfatterforedrag og på sigt også en bogcafe. Hvis borgerne og boghandelen om et par år skaber et større overskud, skal de geninvesteres i byen.

- Der mangler risikovillig kapital, der kan støtte op om et generationsskifte i butikker, der har en god økonomi - men hvor der ikke er nogle, der kan låne til at overtage butikken. Der kan vi gå ind og hjælpe, siger Andrea Straub Bauer.

I opstartsfasen er »Fredensborgfordi« stiftet med en bestyrelse, der består af initiativtagerne. Derefter er det meningen, at bestyrelsen skal vælges på en årlig generalforsamling, hvor andelshaverne har stemmeret. Lidt samme model som SuperBrugsen i Fredensborg, og initiativtagerne er ikke bange for, at det årlige demokrati fører boghandelen eller initiativet i en forkert retning.

- Det er ikke de erfaringer, vi har haft i Brugsen, konstaterer Jonna Egholm Andersen, der var bestyrelsesformand i de år, hvor SuperBrugsen i Fredensborg voksede til at have den største omsætning i Danmark for en SuperBrugsen.

arrow Nægter at sælge til pizzeria: Nu vil borgere købe boghandelen
19. september 2019 kl. 03:42 Opdateret: kl. 18:34
grafik køb billede