23. februar 2020
Prismodtager Ole Rasmus Nielsen er opvokset i Humlebæk. Han har bygget de statistiske modeller bag mange af evolutionsbiologiens store forskningsresultater. Foto: Claus Alsing
Prismodtager Ole Rasmus Nielsen er opvokset i Humlebæk. Han har bygget de statistiske modeller bag mange af evolutionsbiologiens store forskningsresultater. Foto: Claus Alsing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Humlebæk-dreng modtager årslegat på fem millioner kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Humlebæk-dreng modtager årslegat på fem millioner kroner
Fredensborg - 22. januar 2020 kl. 20:54
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Evolutionsbiolog Rasmus Nielsen, som er opvokset i Humlebæk, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat på fem millioner kroner.

Professor Rasmus Nielsen er professor på Berkeley og Københavns Universitet - og er modelbyggeren bag en del af Eske Willerslevs forskning.

Han kan fortælle de største historier ud fra de mindste genetiske forskelle. Den amerikansk-bosiddende danske topforsker blotlægger menneskets fortid og evolution gennem mønstre i genomer. Den 23. januar 2020 modtager han Villum Kann Rasmussens Årslegat på fem millioner kroner.

- Rasmus Nielsens forskning har bidraget til at se menneskets evolution på en helt ny måde. Ved at udvikle banebrydende statistiske metoder til at undersøge, hvordan gener har ændret sig gennem tiderne, er han med til at skrive evolutionsforskningshistorie. I VILLUM FONDEN er vi stolte over at kunne give ham Villum Kann Rasmussens Årslegat som anerkendelse af hans fremragende forskning, siger Jens Kann-Rasmussen, bestyrelsesformand i VILLUM FONDEN i en pressemeddelelse.

Som evolutionsbiolog arbejder Rasmus Nielsen i grænsefeltet mellem biologi, statistik, matematik og datalogi. Computeren er hans arbejdsredskab og naturen hans brændstof:

l- Naturens diversitet er fascinerende, og jeg har altid haft en - måske lidt barnlig - nysgerrighed efter at forstå den og universitets gåde. Hvor kommer al den biologiske diversitet, vi ser omkring os fra? Og når man ikke er religiøs, jamen så må man jo blive evolutionsbiolog.

Rasmus Nielsen udvikler statistiske modeller, regnemetoder og programmer, der kan håndtere genom-data.

- Hans arbejde foregår ved en computer, hvor han kan køre sine programmer. Data får han fra forskere, der kortlægger dna og hele genomer fra nulevende mennesker og dyr eller fra gamle skeletter. Det er enorme datamængder, han jonglerer med. I princippet tæller hver eneste mutation blandt vores tre milliarder dna-byggesten, og jo flere genomer, der kan bruges i modellerne, jo bedre. Det gør det muligt at se sporene efter hændelser i vores evolutionshistorie, forklarer Jens Kann-Rasmussen.

At udveksle dna
Gemt i genomerne er for eksempel spor efter folkevandringer, gener fra andre menneskearter og spor efter befolkningstilvækst og -tilbagegang. Mutationer viser, hvordan vi har tilpasset os vores levesteder og levevilkår, og det er endda muligt at se, hvornår de opstod - og undertiden hvem de stammer fra.

- Vi mennesker og vores forskellige forfædre har udvekslet dna indbyrdes. Og det gælder ikke bare os, det samme ses hos mange dyrearter. Det er nok den væsentligste erkendelse, vi har gjort i min tid - det har for alvor ændret evolutionsbiologien. Vores evolution skal ikke tegnes som et forgrenet træ, men som et netværk, forklarer prismodtageren Rasmus Nielsen.

Ved at udveksle dna, har mennesket arvet tilpasninger, som er udviklet hos nært beslægtede menneskearter. Og Rasmus Nielsens forskning peger på, at dette kan have været afgørende for menneskehedens udbredelse og overlevelse.

eÅrslegatet bliver uddelt på Villum Kann Rasmussens (1909-93) fødselsdag den 23. januar.