19. november 2018
I baggrunden ses højskolens hovedbygning. Fra venstre: Thomas Jürgensen, lærer Anne Himmelstrup, udvalgsformand Lars Søndergaard, borgmester Thomas Lykke Pedersen, Aage Andersen (som sammen med Thomas Jürgensen repræsenterer erhvervslivet), forstander Rasmus Meyer og lærer Jesper Himmelstrup.
I baggrunden ses højskolens hovedbygning. Fra venstre: Thomas Jürgensen, lærer Anne Himmelstrup, udvalgsformand Lars Søndergaard, borgmester Thomas Lykke Pedersen, Aage Andersen (som sammen med Thomas Jürgensen repræsenterer erhvervslivet), forstander Rasmus Meyer og lærer Jesper Himmelstrup.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Højskole vil være mere vigtig for Humlebæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Højskole vil være mere vigtig for Humlebæk
Fredensborg - 16. oktober 2018 kl. 11:54
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fremover vil Krogerup Højskole åbne dørene for flere aktiviteter med byens borgere og foreninger. Det sker i et forsøg på at spille en større rolle i Humlebæk.

For den nye forstander, Rasmus Meyer, er det ikke nok, at skolen ikke har problemer med at fylde værelserne med elever.

- Vi vil meget gerne spille en større rolle i dagligdagen her i Humlebæk, så højskolen bliver mere integreret i byens liv. Borgerne i Humlebæk er meget velkomne til arrangementerne på skolen og til at bruge vores park. Og har man lyst til at se skolen, giver jeg gerne en kop kaffe. Derudover ser jeg meget frem til at samarbejde med vores nærmeste naboer - Aarstiderne og Louisiana - om formidling og diskussion af kunst, kultur, politik og natur, siger Rasmus Meyer. Han tiltrådte den 1. august, og forleden fik han besøg af kommunens erhvervsdelegation ført an af borgmesteren, der var positivt indstillet på højskolens nye planer.

- Krogerup Højskole er et ikon i vores kommune, og derfor er jeg super glad for, at skolen vil spille en endnu større rolle i kommunen. Derudover glæder jeg mig over skolens store ambitioner, samtidig med at den bevarer tråden til den ånd med frie samfundsdebat og oplysning, som grundlæggeren, Hal Koch, skabte i 1946, siger Thomas Lykke Pedersen, der også repræsenterer kommunen i skolens repræsentantskab.

Også Lars Søndergaard, der er formand for Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, istemmer sig glæden over højskolens beslutning om at fylde mere i kommunen.

- Krogerup har både nogle fantastiske rammer selv og to unikke naboer, som hver især markerer både Humlebæk og Fredensborg Kommune på stærkeste vis. Jeg er ikke i tvivl om, at de tre i forening kan skabe noget helt nyt og innovativt til glæde for både borgere og turister, lyder det fra ham.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk