24. august 2019
De forhenværende 9. klasseelevers præstation fra deres afgangseksamen i sommeren 2018 blev fejret på Endrupskolen onsdag den 13. marts. Foto: Presse
De forhenværende 9. klasseelevers præstation fra deres afgangseksamen i sommeren 2018 blev fejret på Endrupskolen onsdag den 13. marts. Foto: Presse
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Historien bag de flotte karakterer: Halvdelen af eleverne flyttede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Historien bag de flotte karakterer: Halvdelen af eleverne flyttede
Opdateret 19. marts 2019 kl. 08:10
Fredensborg - 19. marts 2019 kl. 05:07
Af Christoffer Schyth Kjær
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sidste år lykkedes det 9. klasse på Endrupskolen at afslutte deres tid i folkeskolen med landets højeste karaktergennemsnit. Det viste en opgørelse af landets karaktergennemsnit fra Undervisningsministeriet i sidste uge, og på Endrupskolen blev elevernes flotte præstation fejret af Fredensborg Kommune og formand for Børne- og Skoleudvalget Per Frost Henriksen (S) med cava og kransekage til lærerne og flødeboller til skolens elever.

Bag det høje karaktergennemsnit gemmer sig en historie om en årgang med dårlig trivsel. Oprindeligt var der to 8. klasser på årgangen, men de blev slået sammen til én kort før 9. klasses begyndelse, fordi en kædereaktion af elever, der flyttede skole, blev sat i gang.

- Nogle elever trivedes ikke, og der var også forældre, der satte spørgsmålstegn ved det faglige niveau. Pludselig tog det fart, så omkring 20 elever forlod skolen til fordel for andre skoletilbud, og det overraskede os meget. Det var meget udsædvanligt for os kun at have én klasse på en årgang, forklarer skoleleder på Endrupskolen Finn Drabe.

Da mandefaldet var slut, var der 20 elever tilbage på årgangen, da sommerferien var slut og 9. klasse begyndte. Det store tab af elever fik skolens ledelse til at sætte gang i et stort arbejde for at bevare de resterende.

- Vi ville sørge for, at årgangen endte med at trives, så vi satte ekstra ressourcer af. I en periode benyttede vi os af holddeling, men det var slet ikke sådan, at der var to lærere til at undervise i alle fag, lyder det fra skolelederen.

Den svære start på det sidste og afgørende år for årgangens elever har betydet, at Finn Drabe i dag glæder sig over, at det i sidste ende lykkedes at hive så godt et resultat hjem.

- Vi er stolte over, at vi fik vendt det rundt. Og det var ikke sådan, at det kun var alle de fagligt dygtige elever, som var tilbage. Det var en almindelig klasse, og det lå ikke i kortene, at det skulle gå så godt. Vores arbejde med årgangen var heller ikke et målrettet forsøg på at blive de bedste i landet, men vi ville give de tilbageværende elever en god oplevelse, siger Finn Drabe og tilføjer, at Endrupskolen generelt er populær i lokalområdet og meget sjældent oplever pludselige frafald af elever i klasserne.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede