Byrådspolitikerne har mulighed for at låne knap 23 millioner i 2021. Næsten 550.000 kroner kan lånes til klimainvesteringer, og da kommunen sidste år lavede et ekstraordinært afdrag på gælden, udløser det en lånemulighed på 7,3 millioner kroner.
Desuden kan kommunen låne 14.8 millioner kroner til at dække den midlertidigt indefrosne ejendomsskat i 2020.
Økonomiudvalget har diskuteret sagen og sagt nej til at benytte sig af lånemulighederne, da kommunen har en god likviditet med en gennemsnitlig kassebeholdning de seneste 12 måneder på 280 millioner kroner. Ved udgangen af 2023 vil kommunen være gældfri for den ordinære gæld og dermed kun have to gældsposter. Den ene relaterer sig til klimainvesteringer, hvor afdragene og renterne er finansieret af besparelsen i færre energiudgifter, og den anden gældspost er ældre borgeres indefrosne ejendomsskatter.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her