20. januar 2019
Onsdag ved middagstid var der indsamlet 78 underskrifter imod beslutningen alene på Mergeltoften, og pensionisterne fortæller, at de ofte ikke kan spise en hel portion.Spiser flere steder.  Arkivfoto: Lars Skov
Onsdag ved middagstid var der indsamlet 78 underskrifter imod beslutningen alene på Mergeltoften, og pensionisterne fortæller, at de ofte ikke kan spise en hel portion.Spiser flere steder. Arkivfoto: Lars Skov
Foto: Fotograf Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hele portioner ødelægger pensionisthygge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hele portioner ødelægger pensionisthygge
Fredensborg - 10. januar 2019 kl. 06:16
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En administrativ beslutning om at droppe halve portioner har skabt røre ude på plejecentrenes cafeer. Dobbelt op på prisen kan trække dugen væk under fællesskabet omkring måltidet, lyder kritikken.

arrow Læs også: Ny afgørelse: Madballade slutter med denne beslutning

Hver dag ved middagstid summer cafeen på Mergeltoften af liv, og det skyldes blandt andet, at mange pensionister kommer forbi cafeen for at spise et varmt måltid mad til frokost.

Menuen er den samme, som kommunen serverer på plejecentrene, og indtil nytåret har pensionisterne kunnet købe en halv portion på dagcentrene i Humlebæk, Nivå og Kokkedal. Nu er det slut med de halve portioner, og det har skabt stor utilfredshed, fordi det i praksis fordobler prisen fra 28 kroner til 54 kroner. Umiddelbart står beslutningen dog ikke til at ændre, forklarer centerchef Hans Bækvang, Fredensborg Kommune.

- Det er ikke noget, der er besluttet for at spare penge. Vi har gennemgået vores kvalitetsniveau og fundet ud af, at de halve portioner ikke lever op til den standard, som vi har beskrevet. Det skyldes, at der ikke i en halv portion er nok næringsstoffer til at det udgør et hovedmåltid, siger Hans Bækvang og forklarer, at i en tid med underernæring hos mange ældre, kan kommunen ikke stå for salg af et halvt måltid.

Synspunktet er principielt forstået på den måde, at det jo er op til det enkelte menneske, om frokostmåltidet skal bestå af en pose chips eller et sundt måltid. I dette tilfælde er kommunen imidlertid afsender og sælger af måltidet, og derfor skal næringsindholdet være i top, fastslår Hans Bækvang.

Protesterne stopper dog ikke. Onsdag ved middagstid var der indsamlet 78 underskrifter imod beslutningen alene på Mergeltoften, og pensionisterne fortæller, at de ofte ikke kan spise en hel portion.

Spiser flere steder
Jørgen Stokholm, der er cykelpilot på Mergeltoften og om onsdagen cykler med mange af beboerne, mener ikke, at argumentationen fra rådhuset holder.

- Et modargument er, at pensionisterne på dagcentrene ikke nødvendigvis kommer for at få hele deres behov for mad dækket. De kommer jo hjemmefra, hvor de også spiser, og de kan jo simpelthen ikke spise en hel portion. Med mindre det er populære ting som eksempelvis lever. Desuden er prisen fordoblet for et måltid, og det betyder meget, siger Jørgen Stokholm, der i mandagsavisen skrev et læserbrev med kritik af ændringerne.

Han påpeger, at cafeens køkken på Mergeltoften også producerer mindre cafe-tallerkener med mad.

- Skal kommunen også stoppe med at sælge dem, fordi de ikke indeholder nok mad rent ernæringsmæssigt?, spørger han og tilføjer, at den sociale del af måltidet er et vigtigt aspekt, der er i fare med beslutningen.

- Den time til halvanden med snak om måltidet betyder rigtig meget for de mennesker, der spiser, påpeger han.

Onsdag eftermiddag havde centerchef Hans Bækvang et møde med brugerne af Mergeltoftens cafe, og sagen forventes også at komme til politisk diskussion på mødet i Social- og Seniorudvalget på mandag.

arrow Madballade har sat lagkager i spil
14. januar 2019 kl. 08:40 Opdateret: kl. 08:40

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk