1. oktober 2020
Det er højsæson på havnene, men det skræmmer ikke tyvene væk. Næsten alle mindre både på bro C har fået stjålet brændstof, når nattemørket sænker sig.
Det er højsæson på havnene, men det skræmmer ikke tyvene væk. Næsten alle mindre både på bro C har fået stjålet brændstof, når nattemørket sænker sig.
Foto: Thomas Arnbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Havn er hårdt ramt: Brændstof forsvinder i nattemørket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Havn er hårdt ramt: Brændstof forsvinder i nattemørket
Opdateret 13. august 2020 kl. 12:32
Fredensborg - 13. august 2020 kl. 11:33
Af Steffen Slot

Svenske sejlere fylder havnen, og i dagtimerne er der liv og mennesker. Men når nattemørket sænker sig, falder der ro over Nivå Havn, og tyvene får arbejdsro.

De går efter brændstoftankene på de mindre både på bro C, fortæller John Vestergaard, konstitueret havnefoged på Nivå Havn.

- Vi har haft problemet i en tre ugers tid. Det sker om natten, hvor de tager selve tankene på de både, der har udendørs motor. I en tank kan der være omkring 25 liter, og nogle bliver tømt for benzin - på andre både tager de tanken med. Der er 50 både på bro C, og de har næsten alle sammen været ramt, siger John Vestergaard og fortæller, at sagerne er anmeldt til Nordsjællands Politi.

- Vi har også snakket med politiet om, at de kunne øge patruljeringen på havnen, tilføjer John Vestergaard.

Sådanne tyverier på havnene kommer i perioder, og de er svære at dæmme op for, vurderer havnefogeden, der opfordrer alle til at kontakte politiet, hvis de ser mistænkelige forhold på Nivå Havn om natten.

Oplysninger om de mange tyverier af benzin fra Nivå Havn kommer i øvrigt ikke fra de daglige, meget sparsomme døgnrapporter fra Nordsjællands Politi. I politiets offentlige opgørelser over kriminaliteten i Nordsjælland er tyveriet af anslået 750-1000 liter benzin til en samlet værdi af op mod 10.000 kroner således ikke eksisterende.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?