3. juni 2020
37 online til digitalt møde ? her er borgmesterens melding til borgerne med nyt om genbrugspladser, fremskudte betalinger og situationen i plejesektoren. Foto: Kenn Thomsen
37 online til digitalt møde ? her er borgmesterens melding til borgerne med nyt om genbrugspladser, fremskudte betalinger og situationen i plejesektoren. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Haveaffald må vente, tavshed om sygdomstal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Haveaffald må vente, tavshed om sygdomstal
Fredensborg - 20. marts 2020 kl. 05:18
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I minutterne op til klokken 14.00 torsdag eftermiddag var 27 byrådspolitikere og omkring 10 medarbejdere "samlet" til et møde, der foregik online via en særlig mødetjeneste.

På den måde undgik mødedeltagerne at sidde i samme rum, og mødet gik uden tekniske problemer og med stor ros til kommunens mange medarbejdere, der har kerneopgaver i blandt andet plejesektoren.

Det fortæller borgmester Thomas Lykke Pedersen, der efter mødet gav en status på de vigtigste punkter, der blev diskuteret. For det første er situationen under kontrol i kommunens sundheds- og ældrepleje. Borgmesteren vil ikke lægge skjul på, at plejesektoren kan blive presset, og byrådspolitikerne har besluttet ikke at melde konkrete tal ud om antallet af syge på plejecentrene og blandt personalet.

Det kan give grobund for rygtedannelser og ustyrlige nyheder på sociale medier, men borgmesteren holder fast i beslutningen.

- I må stole på vores dømmekraft i denne her situation, siger borgmesteren, der ikke vil risikere, at tal om antallet af syge bidrager til borgernes usikkerhed.

Han henviser til de nationale tal for antallet af smittede, og han oplyser, at kommunen endnu ikke får testet plejepersonale for Covid-19, hvis de har symptomer - det er nemlig ikke en del af sundhedsmyndighedernes tilbud, men det kan komme.

På landsplan er sundhedspersonale, også i plejesektoren, blevet bedt om at blive hjemme ved mindste tegn på sygdom, og det giver selvfølgelig sygemeldinger, uden at det vides, om det skyldes Covid-19. Antallet af syge vil kommunen ikke oplyse.

Vandværksvej for virksomheder

For de borgere, der gerne vil på genbrugspladsen, er der dårligt nyt. Pladsen på Vandværksvej bliver åbnet for virksomheder, men ikke for private.

Borgmesteren har selv været fortaler for, at private skulle kunne aflevere affald, men ikke efter de seneste restriktioner.

- Det giver ikke mening at åbne for private i korte intervaller, for det vil betyde, at der kommer mange på kort tid. Jeg vil opfordre til, at borgerne ikke smider affaldet i grøftekanter eller i skovene, men venter, indtil genbrugspladserne åbner igen, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen (S), der også kunne redegøre for, at kommunens regnskabsafdeling sørger for at betale alle regninger til små erhvervsdrivende før tid, og ejendomskontoret kigger på mulighederne for at fremskynde renoveringsopgaver.

- Jeg må også sige, at byrådsmødet den 30 marts er aflyst. Det er klart, at hvis der kommer sager, som vi skal beslutte, finder vi en løsning på det, men ellers må sagerne vente til i slutningen af april. Fagudvalgene vil stadig holde møde, men det bliver via webex, som vi brugte til mødet torsdag, siger borgmesteren.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?