25. september 2021
En pige hopper. En mor ser til - måske fotograferer hun endda. Ved cafeens borde slapper museumsgæsterne af, og de har nok også mobiltelefonerne fremme, fordi stort set alle mennesker bevæger sig i dag rundt med billeder i deres lomme. At gå på kunstmuseum er at få museet til at vælge ud i den eksplosion af billeder, der omgiver det moderne menneske.
gallery icon

Se billedserie

En pige hopper. En mor ser til - måske fotograferer hun endda. Ved cafeens borde slapper museumsgæsterne af, og de har nok også mobiltelefonerne fremme, fordi stort set alle mennesker bevæger sig i dag rundt med billeder i deres lomme. At gå på kunstmuseum er at få museet til at vælge ud i den eksplosion af billeder, der omgiver det moderne menneske.
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Han lod ideerne gro i et vildnis og skabte et vidunderligt museum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Han lod ideerne gro i et vildnis og skabte et vidunderligt museum

På en skrænt ud til Øresund skabte Knud W. Jensen i 1950'erne et kunstmuseum, der er verdenskendt for noget andet end det, rigdom alene kan købe. Han byggede et kunstmuseum, hvor gæsterne føler sig hjemme.

Fredensborg - 03. august 2021 kl. 05:37
Af Steffen Slot

En efterårsdag for snart 67 år siden gik en ostegrosserer tur med sin hund Trofast langs kysten i Humlebæk.

arrow Læs også: Det vigtigste er at se - og gå i cafeen

De kom til en tilgroet have om det gamle herresæde Louisiana, og mand og hund besluttede at gå på opdagelse i vildnisset. Da de kom ind bag hække og træer, blev manden slået omkuld af stedets helt særlige atmosfære. Af de gamle træer, skrænten ned mod Øresund og kløften i landskabet.

I haven dengang og i årene efter skete der noget, der rakte ud over det, som rigdom kan skabe.

Manden med hunden - Knud W. Jensen - fik ideen til at bygge et kunstmuseum lige netop i den have, og det er ubetinget Knud W. Jensens mest geniale bedrift - og det er årsagen til, at kunstmuseet Louisiana i dag er et museum i den absolutte verdensklasse.

- Man kan sige, at han gjorde oplevelsen af kunst til et sted, der fysisk er knyttet til verden. Det er ikke bare en oplevelse, der opstår i hovedet eller ved at læse om kunst i en bog. Kunstmuseet Louisiana er blevet til et »brand«, der i ekstrem grad er knyttet til, at vi er et sted. Lige her, siger museumsdirektør Poul Erik Tøjner, der sidder på en cafestol på museets terrasse ud mod Øresund.

Når han taler, vender han ansigtet væk mod bordet og ud mod horisonten og skulpturerne af Alexander Calder, der er blevet et vartegn for museets terrasse. Inde bag cafeen fører en lang glasgang tilbage til den oprindelige hovedbygning, og den snor sig forbi havens ni-stammede bøgetræ og har knopskydninger med udstillingssale, der er nænsomt skjult i terrænet.

Få skridt væk fra naturen

Siden er der kommet nye fløje til. En sydfløj og en underjordisk fløj, men det var sådan, at det startede. Med en hovedbygning, en glasgang og en cafe. Et sted, hvor publikum kan se på kunst og altid kun er få skridt væk fra naturen og en kop kaffe.

Ved åbningen af museet i 1958 vakte det opsigt i museumskredse, der overrasket så til, imens publikum strømmede til for at spise kringle og se på kunst.

- Nøglen til Louisianas succes ligger i den dobbeltoplevelse, som vi kan tilbyde. Vi kan perfektionere måden at lave udstillinger på og måden at sætte gæsten i centrum, forklarer Poul Erik Tøjner og tilføjer, at arkitekturen og gæstfriheden også rammer og fascinerer kunstnere og samlere.

- Nu vil jeg ikke nævne navne, men vi har haft mange af de virkelig store kunstnere, der har udstillet på museer som MoMA i New York og Tate i London. Når de ser deres værker udstillet her hos os, fortæller de, at de aldrig har set værkerne et smukkere sted.

Og så, med et hastigt smil:
- Du er velkommen til at lade et af dem blive, siger jeg så - og det lykkes en sjælden gang imellem...

Kunsten at nøjes og vælge

Naturligvis kan rigdom ikke helt glemmes i denne historie. Knud W. Jensen brugte det meste af sin formue på at bygge museet og skabe museets samling.

Det var i årtierne efter 2. Verdenskrig, Europa blev genopbygget og kultureliten vendte sig mod den tyske by Kassel, hvor der med jævne mellemrum var og er Documenta - en kunstudstilling, der breder sig over det meste af byen.

Fakta
  • Kunstmuseet Louisiana ligger i Humlebæk på kanten af Øresund.
  • Det åbnede i 1958 og satte en ny dagsorden for, hvordan et museum skal se ud.
  • Stifteren Knud W. Jensen havde som kongstanke, at publikum skal føle sig hjemme på et kunstmuseum.
  • Knud W. Jensen døde som 84-årig i 2000. Tidligere samme år blev Poul Erik Tøjner ansat som museumsdirektør.
  • I dag er Louisiana landets mest besøgte kunstmuseum og internationalt berømmet for sin arkitektur og sit udstillingsniveau.

I Kassel knyttede Knud W. Jensen venskabelige kontakter til toneangivende kolleger i museumsverdenen og nogle af datidens store kunstnere. Han havde stedet, en arkitektonisk perle - og han havde fra Kassel netværket til at trække verdenskunsten til Louisiana.

I dag kan det forekomme paradoksalt, men også stabilt og stressdæmpende. Kun én hovedindgang at orientere sig efter? Fantastisk - eller? Hvordan holder museet sig på toppen i nutidens vilde bombardement af indtryk?

- På mange måder er situationen meget anderledes i dag. Kommunikationen dengang gik langsommere, og den var ikke nær så forgrenet. Vi tager stadig til Documenta i Kassel, men vi kigger også på mange andre biennaler, gallerier og et veludviklet udstillingsprogram på museer over hele verden. Derfor er øvelsen den modsatte af at følge med i det hele. Hvor kan vi nøjes med at kigge hen?, spørger Poul Erik Tøjner og fastslår, at det moderne menneske har brug for nogle, der vælger ud i mængden af informationer, strømninger og ikke mindst billeder.

- Vi har aldrig som mennesker været omgivet af flere billeder, end vi er nu. Vi har et billede i lommen hele tiden - vores telefoner. Ingen kan jo forestille sig et museum for lyde eller lugte med samme succes, og derfor giver billederne os udfordringer, men også enorme muligheder. Louisiana skal ikke vise flere billeder, men de rigtige billeder, siger Poul Erik Tøjner.

At være til stede

I øjeblikket er museet rystet, men ikke i sin grundvold. Museets besøgstal styrtdykkede under pandemien i 2020, og museumsgæsterne er endnu ikke vendt tilbage.

De digitale platforme stortrives, og Louisiana Channels interview med store kunstnere går sejrsgang over hele verden. Og det er fint, men det får ikke kunstmuseet Louisiana til at gå væk fra stifterens genistreg:

At Louisiana er et sted i den fysiske verden, hvor gæsterne føler sig hjemme i mødet med kunst. Derfor drosler museet ikke ned på kvaliteten af sine udstillinger.

Denne artikel er blevet rettet i indledningen, hvor det først fremgik, at Knud W. Jensens hund stak af. Knud W. Jensen skriver selv i sine erindringer, at han gik ind i haven - og derefter fulgte hunden.

Stemmer du til kommunalvalget i år?